DIPLOMATARIUM NORVEGICUM.

OLDBREVE

TIL KUNDSKAB OM NORGES INDRE OG YDRE FORHOLD, SPROG,
SLÆGTER, SÆDER, LOVGIVNING OG RETTERGANG

I MIDDELALDEREN,

SAMLEDE OG UDGIVNE

AF

CHR. C. A. LANGE OG CARL R. UNGER.

ANDEN SAMLING.

ANDEN HALVDEL.

CHRISTIANIA.

P. T. MALLINGS FORLAGSHANDEL.

1852.

BIBLIOTHECA

REGLA

MONACENSIS.

547.

To Mænd kundgjöre, at Asgeir Peterssön ikke afgav Möde eller lod före
Vidner til den fastsatte Tid angaaende Veien over Ketilsberg. (jfr. foreg.
og fölg. No.)

Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv, ved Seglene
forenet med foreg. og fölg. Brev.

Ollom mannom þæim sæm þettæ bref sea æder høyræ sændæ Arne Drængsson ok Þorder Gunnaldzson q. g. ok sinæ. kunnikt gerande at mit varom aa Kiætiulsberghi sem ligger j Sandæsokn a Botolfs voku æftan aa siaundæ are rikis okars vyrdulegs herræ herræ Eiriks med gudz naadh Noregs konongs saghom ok høyrdum a at sire Eiriker Kolbiornsson prester a Sandom krafde ok kuadde Asgeir Petarsson æder hans loghleghan vmbodzman vm þau prof ok skilriki er han veelnadez hafua vm þæn floottar vægh sem han sagde at laa ifuir Kiætiulsbergh til strandarenne ok þa skuldu væra leiid eftir þui sæm sæx mannæ doomer þer vm gek ok brefuet vattar þer vm giort som her er vidèr fæst. nw kom han ey firir æder hans loghleghen vmbodzman med profue ok skilriki som han hafde veelnadz at hafua ok þa skuldi hafua leiit. neeruerandom pessom godhom mannom Þolfue a Værukum ok Ambæ Olafssyni. Til sannyndæ hær vm settom mit okor incighli firir þetta bref er giort var a deighi ok aare sæm fyr seghir.

Jon Karlssön, Lagmand i Tönsberg, dömmer Asgeir Peterssön til at betale Presten paa Sande 1 Mark for hver Færd over den Vei, som ulovligen var lagt over Gaarden Ketilsberg. (jfr. No. 546. 547 og 550.) Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv, ved Seglene forenet med de to foreg. No. 548. 14 Marts 1397.

Tönsberg. Ollum monnum þæim sæm þetta bref sea ædar høyra sendir

Jon Karlsson logmadr j Tunsbergi q. g. ok sina kunnikt gerande at a miduikudagen nesta æfter Gregorii messo a attanda are rikis mins vyrdulighs herra herra Eriks med gudhs nadh Noreghs kononghs. komo firir mik a almenneliga stemno ok marga adra *godaman j nørdra lutanom i Jonsgarde j Tunsbergi af æinne holfuo hæidrligin man sira Eirikar Kolbiornason prestar a Sondom en af annare holfuo Asgæir Petarson. kenduz pa bader at þa var þæira rettar stemnudagar. kærde þa sira Eirikar fyrnæmdar til Asgæirs adrnæmdsz at han hafde lakt flotta vægh ifuir jordh kirkiunne sæm Kætiulbergh æitir er liggar j Sandæ sokn, ok tede pa fram sira Eirikar oftnæmdar bref vndir godra manna insiglom æfter þui sæm þau siolf vm sik vatta ok þetta mit

II. .

27

bref er vidar fest, ok at brefuonom ifuir lesnom ok jnuyrdeliga skodadom, fansz mer' æi j annat en han hafde væit honom vretliga ifuirferdh æfter þui sæm logboken vattar, þui var þæt min dømer at Asgæir luke sira Eirike titnæmdom mark firir huaria ifuirfærdh sæm han vil æi synia med æidi sinom. ææ til þes er annat prof finzst sannare. Ok (til) sanynda her vm sætti ek mit jnsigli firir þetta bref er giort var a dæigi ok are sæm fyr sæigir.

Bagpaa med senere Haand: Jtem mark føre huarge offwerferd.

549.

To Mænd kundgjöre, at Svein Birgirssön vedgik, at han for vel 12 Aar siden (jfr. No. 480) havde solgt sine fædrene Gaarde Signeby og halve Elgtun i Vermeland til velbaaren Mand Jon Marteinssön (Römer) og derfor faaet fuld Betaling.

Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. De 3 Segl vedhænge.

27 Marts 1397.

Arnestad. Ollum monnum þeim sæm þetta bref sea ædher høyra. sænda Hokthor Finkelsson ok Jon Andresson q. g. ok sina. kunnykt gørande. at mit warum j Arnastadhum i Ottastadha sokn j *Skaon, a tisdaghin næsta æfter wara frw dagh j langafasto a attunda are rikis okkars virdheligs herra, herra Eriks medh gudz nadh Noreks konongs, saghum ok hørdhum vppa. at Swein Birghirsson vidherkændis þæs medh ia ok handarbande, thet han hafdhe sælt hederlighom manne ok welbornum Jon Martensson. wel fore tolf arom. sith eghit fædherne. halft Elghtuna, ok allt Sighnebyn; sæm liggir j Sildarudh sokn j Wærmolande, frælst ok heymol ok allungis akøroloust ffore hwarium manne medh lutum ok lunnyndom sæm till þeira jordhir ligger ædher lighat hafuer fra forno ok nyo. vttan gardz ok jnnan. kændis ok þa fyrnæmfder Swein Birghesson sek vpp hafwa boreth fyrsta pæning ok ysta, ok alla þær j millom. æfte þy som i koupp þeira kom. ok þeira bref þær wm før gor wattar. Till sannynda her vm sætte Swæin Birghirsson ofnæmdher sit jnsigle medh okkrom jnsiglom for þetta bref sæm giort war dæghi ok are sæm fyr sæghir.

550.

Tre Mænd kundgjöre, at Asgeir Peterssön negtede at betale de Penge, som
Lagmanden havde tildömt Presten paa Sande. (jfr. No. 546-548).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene vedhænge.

Ollum monnum þeim sem þetta bref sea eder høyra senda

Arne Drengsson Þorbiorn Þoresson ok Þorder Gunwalsson q. g. ok sina. kunnigtgerande at meer varom a Verwikum i Sanda sokn. midhwiku daghen nest firir midfastu sunnodagh. a attande are rikis vars virduligs herræ Eiriks med gudz nadh Noregs konongs, saom ok høyrdom aa, at hæidrlighen man sira Eiriker prester a Sandom. kwadde ok krafde af Asgeiri Petersyni j rettom halfs manada dagh. efter pui sem sira Eiriker hafde honom dagh seth firir laghum til vplyctar þeira peninga. sem logmannen hafde dømt a han. firir pen flotta vegh sem han hafde la(k)th ifuir Ketiulsberg j Sanda sokn ok hans bref þer vattar vm, sem þetta er vidr fest, vilde Asgeir opnemder einga peninga þer vpluka eftir þui dømt var. Ok til sannynda her vm settom meer vor jnsigli firir þetta bref er giort var a dæighi ok are sem fyr sæighir.

551.

Harald Kolbjörnssön Lagmand i Oslo og Amund Sveinungssön Lagmand i
Hammer udstede Vidisse af Brev ovenfor No. 83.

Efter Orig. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 51. No. 6. Seglene mangle.

Ollum monnum þæim sæm thetta bref sea ædher hœyra sænda Haralder Kolbiornsson logmadher j Oslo ok Amunder Sweinungsson logmader j Hamre q. g. ok sina kunniktgerande at mit sagom ok jnvyrdeligæ ifuir lasom bref vyrduligs herra herra Hakonar mædh gudz myscun Noreghs konongs mædh heilo hangande oc oskaddo jncigle swa ludhande ordh fra ordhe sæm her sæighir. [Nu fölger Brev No. 83.] Ok til sanynde her vm settom mit okor jncigle firir þettæ transcriptum er gort var j Oslo a fredaghen nest firir helgo porzdagh a attande are rikis okors vyrduligs herra herra Eriks mædh gudz naadh Noregs Danmarks Sværikis Venda ok Gota konongs ok hortogh ifuir Pomeren.

Sex Mænd kundgjöre et Jordeskifte mellem Biskop Eystein af Oslo og Guttorm Rolfssön, hvorved denne fik hele Gaarden Fiskheim samt Dele af nordre og söndre Gunhildarud i Fiskheims Sogn paa Eker imod Gaarden nedre Eggiar i Lider.

Efter Orig. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 81. No. 2. Af Seglene vedhænge 3—7. 552.

29 Marts 1398.

Berg.

Ollum monnum þæim sæm þetta bref sea ædher høyra sænda Benedict Niculos son Haluarder Þooresson koorsbroder j Oslo ok pre