Orknøyerne,

Lydbpd. under Hamburg-Bremen [1050 ?] 1, men fra 10732 under York, som atter i 1ste Halvdel af det 12te Aarh. efterhaanden maa give Slip paa sin Metropolitan-Værdighed 3 [til Fordel for Lund? fra 1112?], indtil denne [1152] kommer til Nidaros og stadfæstes af Paverne Anastasius IV 30 November 1154 4, Innocentius III 13 Februar 1206 og Innocentius IV 25 Februar 1253 6.

Ved Oprettelsen af Ebpd. S. Andrews i Skotland 17 August 1472 henlægger Pave Sixtus IV Orknøyerne under Ebpen her 7; Ebp. Gaute af Nidaros protesterer 29 Oktober 1500, men uden Nytte, ligesom heller ikke Ebp. Olavs Anstrengelser (1525-33) fører til noget Resultat 9.

Bp. Dorolfr. Bperne Radulf [I], Roger, Radulf [II]; cf. A. W. Haddan & W. Stubbs, Councils and ecclesiastical documents relating to Great Britain and Ireland II 1 (Oxford 1873), 139 f. 3 Cf. Regesta pontificum Romanorum, ed. Ph. Jaffé, 2 Nr. 5885 (4404). 6787. 6945 (5076). 7515 ('5388), pavelige Befalinger til alle Skotlands Bper (universis per Scotiam episcopis) at adlyde Ebpen i York 1101. 20/11 1119. 15/1 1122. 29/11 1131. 4 DN. VIII 1. DN. VII 7. 6 DN. III 3. 7 DN. VII 475.

8

DN. XVII 784. VII 602. 603 (cf. 613, S. 653). 640, X 672. Cf. I 1042, VI 676. 677.

9 DN.

Dolgfinnr; B) i Kirkiovagi: V. [1] - Dolgfinnr; ogsaa trykt i The Bannatyne Miscellany III (Bannatyne club 1855), Haand 1: V. [I] Vilialmer [III]; Hd. 4: Vilialmer [IV]; || D) Haand Vilialmer [III]; Hd. 3: Vilialmer [IV] Vinaldr; E) ogsaa trykt hos L. Dietrichson, Monvmenta Orcadica, 202 -: Radulff- Vilhielm [IV]; || F) Raudolfur Vilhialmur [IV]; | G) Vilialmer 1. Vilialmer 5. (: VII). ! H) Gulielmus 1. Gulielmus 5. (0: VII). || J) Biliarhnr (!) [I] Oolfinne (!).

Nyere Biskopsrækker:

2 =

Thor

John Spotswood († 1637), The history of the church of Scotland, London 1655.21666. 1668, 111 f. 1677, 111 f. Append., 3 f. 45. ed. M. Russel (Bannatyne club og Spottiswoode society, Edinburgh 18[47-51) I, 219 cf. 250-1. modus Torfæus, Historia rerum Orcadensium (Havniæ 1697), 157-90.- James Wallace, An account of the islands of Orkney (London 1700), S. 91-104. Robert Keith, A large and new catalogue of the bishops of the several sees of the kingdom of Scotland (Edinburgh 1755), 130-6, An historical catalogue of the Scottish bishops, ed. M. Russel (Edinburgh 1824), 219-26. 570, J. F. S. Gordon's Ecclesiastical chronicle of Scotland [I]: Scotichronicon (Glasgow & London 1867). Robert Beatson, A political index to the histories of Great Britain and Ireland (London 1788). 3 (ib. 1806) III, 55-7. P. A. Munch, A catalogue of the bishops of Orkney 1112-1477 (The Bannatyne Miscellany III (Bannatyne club 1855), 181-8). Mackenzie E. C. Walcott, Scoti-Monasticon: The ancient church of Scotland (London 1874), 175-7. 399. W. Maziere Brady, The episcopal succession in England, Scotland and Ireland A. D. 1400 to 1875 with appointments to monasteries and extracts

from consistorial acts (Rome 1876-7) I, 150—2.

Dr. Alphons Bellesheim, Geschichte der katholischen Kirche in Schottland (Mainz 1883) I, 495 f. — J. B. Craven, History of the church in Orkney . . . to 1558 (Kirkwall 1901; ikke tilgjængelig for mig).

...

Prosper Aquitanus fortæller i sin Krønike (første Udgave Aar 433), at Pave Calestinus Aar 431 udsendte Palladius som første Biskop ad Scottos ordinatus (MG. Auct. ant. IX, 473, ed. Th. Mommsen). Johannes de Fordun († ca. 1386) beretter, at P. ved sit Komme til Scocia der fandt Servanus, hvem han indviede til Bp. (Chronica gentis Scotorum III c. 8, ed. W. F. Skene, Historians of Scotland I, 94). Johannes Major (1521) ved at lægge til, at S. blev udsendt ad Orchades insulas (Historia maioris Britanniæ, fol. xxiii). Adam King (1588) nævner under 1 Juli S. Serffe bischop of orknay and confessor vnder king Eugenius 2. Aar 443 (A. P. Forbes, Kalendars of Scottish saints, 156). Thomas Dempster (1627) ved endog om to (!) Biskoper paa Orknøyerne, S. Serfus 293 og S. Servanus 440 (Historia ecclesiastica gentis Scotorum nr. 1032. 1030, Bannatyne club XXXIV, 574*. *573 f.). - Nu er Palladius den samme som Irlands Apostel Patricius (B. W. Wells, St. Patrick's earlier life, English historical review V (1890), 475-85; B. Zimmer, i J. J. Herzogs Realencyklopädie 3 X, 215-7), og med Scoti er ment Irlands Befolkning, skjønt der ikke savnes gamle Beretninger om, at P. ogsaa besøgte Skotland (Forbes, 427-30) -, saa Historien med Servanus er ret tvilsom. At han har eksisteret, viser skotske Stedsnavne (Forbes, 445--7). men de forvirrede og modstridende Beretninger om ham fortolkes og kombineres meget forskjellig (jfr. AS. Boll. 1/7 3 XXVIII, 50-3; W. F. Skene, Celtic Scotland II, 184 f.; J. O'Hanlon, Lives of Irish saints IV, 248-53. V, 238. VII, 26-31).

Beda († 735) fortæller i sin Historia ecclesiastica II c. 19 (Patrologia, ed. J. P. Migne, ser. lat. XCV, 113; Jaffé 22040), at der fra Rom (Aar 640] blev sendt Brev til Th)omiano, Columbano, C(h)romano, Dinna(n)o et Baithano episcopis . . . Scottis; blandt disse irske Bper var Thomianus Ebp. af Armagh, † 657/60 (J. O'Hanlon, Lives of Irish saints I, 158 f.). Hos Hector Boethius (1526) er allesammen blevne Skotter, og Navnene fordreies: Connanum, Columbanum, Chroniacum, Dimaum, Bigitanum . . . . episcopos (Scotorum historia lib. IX, Parisiis 1574, fol. 176 54-5). Johannes Leslæus (1578) repeterer Rækken, og den første heder her Conuanus (De origine, moribus et rebus gestis Scotorum, Romæ 1578, S. 158). Nu nævner Arnoldus Wion blandt de udaterede Helgener Convanus Scotus, monachus Insula Helluensis Aar 640 (Martyrologium som Tillæg til Lignum vitæ (Venetiis 1595), anf. AS. Boll. 14/1⁄2 3 V, 742). Ved en letvindt Kombination af D. Camerarius blev Conran(n)us Bp. paa Orknøyerne (!) (De statu hominis, veteris simul ac novæ ecclesiæ, et sanctis regni Scotia (Catalauni 1627), 147 f.); hans Festdag sattes til 14 Februar (A. P. Forbes, Kalendars of Scottish saints, 234). Jfr. AS. Boll. 14/2 8V, 742.

Thomas Dempster anfører i sit Menologium (1622) under 6 April: Kirkuae (ɔ: i Kirkevaag) [festum] Berthami episcopi Orcadum sanctissimi (A. P. Forbes, Kalendars of Scottish saints, 196); i sin Historia ecclesiastica 1627 (Nr. 133, 2 Bannatyne club XXXIV, 76) udtaler han sig mere reserveret: episcopus, sed cujus ecclesiæ incertum; putatur Orcadum (!). Adam King 1588 sætter i sit Kalendarium 6/4 (Forbes, 149) S. Bercham bischop and confessor in scotland vnder king kennede til Aar 839 Kenneth I regjerede 843-59 (E. W. Robertson, Scotland under her early kings II, Appendix A III). - A. P. Forbes anser vistnok med Rette denne Helgen for identisk med Bp. Bearchan af Cluain-sosta (Clonsost) i Ui-failghe, King's co. i Irland (Kalendars, 279), som nævnes 4 Aug. i irske Martyrologier (J. O'Hanlon, Lives of Irish saints VIII, 71). Jfr. AS. Boll. 6/4 8 X, 602. Adam King (1588) anfører i sit Kalendarium 6 Juni S. Colme bischop and confessor in scotland vnder king kennethe 3. Aar 1000 (A. P. Forbes, Kalendars of Scottish saints, 154) Kenneth III regjerede 997-1005 ; Thomas Dempster nævner i sit Menologium 1622 % Kirkuae (ɔ: i Kirkevaag) [festum] Colmi Orcadum Apostoli (Forbes, 202), og i Historia ecclesiastica 1627 (Nr. 267, 2 Bannatyne club XXXIV, 159) kalder han C. episcopus Orcadum ved Aar 1010, indviet i Rom, og gjør ham til en Samtidig og Ven af Pave Bonifacius VII [974 og 984-5]. D. Camerarius flytter S. Colmus episcopus Orcadum insularum til 6%, senere til 9 (De statu hominis. . . et sanctis regni Scotia, 206; A. P. Forbes, 235). Sandsynligvis foreligger her en Lokalisation af en af de talrige Helgener af Navnet Colman i Irland og Skotland - Donegalmartyrologiet (1630) nævner saaledes 96 forskjellige -; se forøvrigt AS. Boll. 9/3 3 VIII, 3. % 8 XXI, 748 f.; Forbes, 302-6; J. O. Hanlon, Lives of Irish saints III, 277 f.

Henrich (se S. 198, 197 f.), sandsynligvis udsendt af Ebpen af York, drog [fra Orknøyerne] til Island [ca. 1050 ?].

Jón irski (se S. 198. 197), indviet i Skotland eller Irland, godkjendt og udsendt til Orknøyerne [1043/50?] af Ebp. Adalbert af Bremen, drog til Island [ca. 1050?].

Þorolfr, indvies paa Pavens Bud af Ebp. Adalbert af Bremen til Bp. in civitatem Blasconam1 [o: Birgsanam

=

2

Birgsá] 1050 (?) 3.

- 2 P. A. Munch, NFH. II, 2171;

Adam IV c. 34, III c. 70 (S. 183. 151). Saml. Afh. II, 5582 584. A. D. Jørgensen (Den nord. Kirkes Grundl., 712) tyder Navnet: Bláskogr; paa Island findes et saadant Navn (Kr. Kålund, Hist.-topogr. Beskr. af Island I, 156). 3 K. Maurer, Bekehrung II, 617 Note 198. b. er antaget at være identisk med den senere Þorolfr Bp. i Viken; G. Munthe (SnFSH. I, 267), P. A. Munch (NFH. II, 217. 420), K. Maurer (Bekehrung II, 567).

A(da)lbert (se S. 198. 199) [norsk Biskop?], godkjendt [1067/72?] af Ebp. Adalbert af Bremen og udsendt til Orknøyerne; [senere Biskop i Nidaros ?].

Radulf [I], (Klerk); indvies efter Orknøyjarlen Páll Þorfinnssons Begjæring til Bp. af Ebp. Thomas af York (med Bistand af Bperne Wulstan af Worcester og Peter af Chester 3 Marts 10731 lægger Thomas Lydighedsed 2.

og af

1 Brev fra Ebp. Thomas af York til Ebp. Lanfrank af Canterbury om Valget og den forestaaende Indvielse, og fra Ebp. Lanfrank til Bperne Wulstan af Worcester og Peter af Chester om at assistere ved Indvielsen: Lanfranci opera omnia, ed. L. Dacherius (Paris 1648), 306 f.; Bibliotheca patrum ecclesiæ Anglicanæ, ed. J. A. Giles, 3 I (Oxford 1844), 34-36; J. P. Migne, ser. lat. CL, 518 f.;

=

=

Patrologia, ed. Concilia Magnæ Britanniæ et Hiberniæ 446 Councils and ecclesiastical do

=

-1717, ed. D. Wilkins (London 1737) I, 362; cuments relating to Great Britain and Ireland, ed. A. W. Haddan & W. Stubbs (Oxford 1869-81) II 1, 162-3; DN. XIX 14. 15. Cf. The Anglo-Saxon chronicle a. 1077 (ed. B. Thorpe, Rer. Brit. scr. 23, 387). 2 Chronica pontificum ecclesiæ Eboracensis (The historians of the church of York and its archbishops, ed. J. Raine, Rer. Brit. ser. 73 II, 363); DN. XIX 16.

Roger, O. S. B. (fra Whitby Kloster i Ebpd. York 1); indvies af Ebp. Girard af York 12 [1100-21/s 1108 3], maaske nærmest omkring 1102 (?), og aflægger ham Lydighedsed; [lever Aar 1108] 5.

Hugo cantor Eboracensis (flor. 1140), Historia quatuor archiepiscoporum Eboracensium 1127 (Historians of York, ed. J. Raine. II, 127). 2 Chronica pontificum ecclesiæ Eboracensis (Historians of York, ed. J. Raine. II, 367) 3 J. le Neve, Fasti ecclesiæ Anglicana (London 1716), 307. 4 Ebp. Anselm af Canterbury opfordrer i et (udat.) Brev Hákon Jarl af Orknøyerne til at høre paa den Biskop, quem nunc per gratiam dei habetis (Anselmi opera omnia, ed. G. Gerberon. Parisiis 1675, 448. 2 ib. 1721, 448. $ Venetiis 1744 II, 159;= Patrologia, ed. J. P. Migne, ser. lat. CLIX, 246; Stevenson's Udgave af Scalacronica (Maitland club XL. 1836), 234 f.; = Councils and ecclesiastical documents, ed. A. W. Haddan & W. Stubbs. II 1, 167 f.). Anselm var landflygtig 1103-6 og døde 1109. 5 Eadmer, Historia novorum

==

J.

in Anglia (ca. 960-1122) lib. IV (ed. M. Rule, Rer. Brit. scr. 81, 198). Bpen er unavngiven her.

Radulf [II] Novell 7 (Nuvel12 eller Nuell), (Prest i S. Petri Kirke i York 2 39); vælges canonice 17 18 til Bp. over Orknøyerne og indvies af Ebp. Thomas [II] af York 2 3 14 [276 1109-241⁄2 1114 18] og aflægger Lydighedsed til ham, er tilstede paa Konciliet i Rheims [20-30/11] 11192, konfirmeres af Pave Calixtus II og befales 20/11 1119 at adlyde Ebp. Thurstan af York 19, anbefales [samtidig] til de norske Konger Eysteinn og Sigurðr 17, fortrænges fra sin Bpstol, men gjenindsættes af Pave Honorius II i Befaling til Kong Sigurðr af Norge 9/12 1125 20, kommer dog aldrig i Besiddelse af sit Bpd., men benyttes som Vikar for Bpen af Durham og Ebpen af York, af hvem han underholdes 19; opholder sig i York 1128 9 21, deltager i <<Standard-Slaget» ved Northallerton 22/8 1138 4-12 16 17, møder paa Synode i Winchester 26/9 1143 27 13.

2

3

19

1 Continuatio chronici Florentii Wigorniensis 1118-41 (ed. Benjamin Thorpe. English historical society 13 (1848–9) II, 89), siger bl. a.: Qui Radulphus, quoniam nec principis terræ, nec cleri, nec plebis electione vel assensu fuerit ordinatus, ab omnibus refutatus, et in loco pontificis a nemine susceptus erat. Hic, quia nullius episcopus urbis, modo Eboracensi, modo Dunholmensi adhærens, ab eis sustentabatur, et vicarius utriusque in episcopalibus ministris habebatur. Hugo cantor ecclesiæ Eboracensis, Historia quatuor archiepiscoporum Eboracensium (Historians of the church of York, ed. J. Raine. II, 127. 164-8. 172. 222). Chronica pontificum ecclesiæ Eboracensis (The historians of the church of York, ed. J. Raine II, 372); = DN. XIX 22. Naar det hos Hugo cantor og her heder, at R. blev valgt til Bp. ab Orchadensibus, er dette ukorrekt, cf. Anm. 1. 4 Aelredus abbas Rievallus († 1166), Descriptio de bello apud Standardum (Historiæ Anglicanæ scriptores X, ed. R. Twysden. I, 345). 5 Henricus Huntendunensis († 1155), Historia Anglorum (ed. Th. Arnold, Rer. Brit. scr. 72, 262 f.). Ricardus Hagustaldensis († 1163/78), De gestis regis Stephani (Chronicles of the reigns of Stephen, Henry II. and Richard I., ed. R. Howlett, Rer. Brit. scr. 82. III, 162). Johannes Hagustaldensis († for 1209), Continuatio Simeonis monachi historiæ regum (Symon of Durham, ed. Th. Arnold, Rer. Brit. scr. 75. II, 293. 315). Rogerus de Hoveden († 1201/12), Chronica (ed. W. Stubbs, Rer. Brit. scr. 51. I, 193 f. 195). 9 Memoriale fr. Walteri de Conventria (1202-26) (ed. W. Stubbs, Rer. Brit. scr. 58. I. 23. 150 f. 160 f.). Rogerus de Wendover, Chronica -1235 (ed. H. O. Coxe, Engl. hist. soc. 1841-2. II, 222 f.). Matthæus Parisiensis, Chronica majora 1259 (ed. H. R. Luard, Rer. Brit. scr. 57. II, 168). Historia Anglorum -1259 (ed. F. Madden, Rer. Brit. scr. 44. I, 259). Walterus de Hemingburgh, Chronicon de gestis regum Angliæ (ed. H. C. Hamilton, English historical society 1848. I, 59). 18 Thomas Stubbs (ca. 1373), Continuatio chron. de vitis archiepp. Eborac. (Historians of the church of York, ed. J. Raine. II, 391). 14 Chronicon metricum ecclesiæ Eboracensis (15. Aarh.) (ib. II, 462). · 15 Chronicon monasterii de Melsa -1396 (ed. E. A. Bond, Rer. Brit. scr. 43. I, 121 f.). - 16 Johannes Brompton abbas Jorvalensis (15. Aarh.), Chronicon (Historia Anglicane

10

11

7

12

8

scriptores X, ed. R. Twysden. I, 1026).. 17 DN. XVII 2. 19 DN. XVII 851. 20 DN. XVII 3. sacr. Angl., 242.

3

21 DN. XIX 27. 28.

Vilhjálmr [I]1 (hinn gamli 5), indsættes til Bp. paa Orknøyerne [af den norske Konge?] 1102 (o: 1112?)2 med Sæde i Birgisherad, flytter til Kirkjuvágr kort efter 13/12 9 11354, + 1168". 1 Indskriften paa Blypladen i Bp. V.s Grav i Magnuskathedralen i Kirkjuvágr ca. 1200 (P. A. Munch, Saml. Afh. II, 5581), Orkneyinga saga, Orkneyingaþáttr i Flateyjarbók, og Biskopsrækkerne ABCDG H J regner V. for den forste Biskop paa O. 2 Orkneyinga-saga c. 55 (Icelandic sagas, ed. G. Vigfusson, Rer. Brit. scr. 88. I, 81), Orkneyingaþáttr i Ólafs saga hins helga c. 378 (Flb. II, 436), Magnús saga helga (ed. Jonas Jonæus i Orkneyinga saga 1780, 536) siger, at V. var Bp. 66 Aar; dette passer vel sammen med, at Kong Magnús 1102 drog ud paa sit tredje Vesterhavs-Tog. P. A. Munch antager (NFH. II, 622; Bannatyne miscellany III, 183), at 66 er Feil for 56, idet han mener. at Oprettelsen af nye norske Bpdømmer har fundet Sted umiddelbart efter Kong Sigurdr jorsalafari's Hjemkomst til Norge 1111 (jf. Stavanger og Grønland). Sandsynligvis er V. udnævnt samtidig med Radulf Novell som hans Modbiskop; hertil passer Aaret 1112 bedst. 3 Lucie messo fyrir jol. 4 Magnús saga helga (S. 536-8): vora þá lidner xx. vetr frá lífláti Magnús jarls : 16 Apr. Isl. Ann. IV 117. VIII (I) 322. X 475, Flb. III, 517.

Vilhjálmr [II], efterfølger Vilhjálmr [I], † 11882.

Biskopsrækkerne ABCDEFGH. 2 Isl. Ann. IV 120. V 180. VIII

Bjarni skáld Kolbeinsson hrugu1 (eller karls), indvies til Bp. efter Vilhjálmr [II]s Død, † 15 September 12235.

4

20

1 Orkneyinga saga (1780), 406; Orkneyinga þáttr i Ólafs saga hins helga c. 413 cf. 447. 448 (Flb. II, 472. 514 f.); Hrafns saga c. 3 (Bps. I, 641 = SturlS. II, 277). Íslendingasaga c. 20 (SturlS. I, 210). Orkneyingasaga 1. c., 4 Ob. Isl., 87. 91. Orkneyingaþáttr 1. c. 5 Han var tilstede i Bergen 297 1223 (Saga Hákonar Hákonarsonar c. 80 (Kgs., 288) = c. 89 (Cod. Fris., 433) = c. 70 (Flb. III, 52) = c. 86 (Fms. IX, 325 Rer. Brit. scr. 88 II, 74)); Dødsaaret 1222 er derfor sikkert galt (Isl. Ann. I 24. III 63. IV 126. VII 255. VIII 326, Flb. III, 525; Guðmundar saga c. 86 (Bps. I, 534)). - || 1198 VII 2; 1223 XII 2.

Jófreyrr (Provst i Tunsberg 1218/25/191223 1); indvies til Bp. 1224 (for 6/2 ? 3), er 1237 saa syg, at Pave Gregorius XI 11 Mai anmoder Ebp. Siguror at bevæge ham til at resignere eller i andet Fald at forordne en dygtig Medhjælper, † 12465.

=

Saga Hákonar Hákonarsonar c. 45 (Kgs., 269), c. 49. 103 (Cod. Fris., 414. 440) c. 37. 82 (Flb. III, 32. 60) c. 46. 99 (Fms. IX, 284. 338 = Rer. Brit. scr. 88 II, 43 f. 85). 2 Isl. Ann. IV 126. V 186. X 479, Flb. III, 526; Guðmundar saga c. 94 (Bps. I, 545): 1223 (0: Aaret efter Bp. Bjarni's Dod.

altsaa vel 1224). 3 Se Ebp. Gudpormr.

131. V 189. VIII 328. X 481, Flb. III, 531.

4 DN. VII 13.

5 Isl. Ann. IV

1237 VII 13.