været store og anselige, thi de gave, som vi have set, tidt den tilstødende Gade Navn; vi vide ogsaa, at der hyppigt holdtes offentlige Møder, Retterting o. lign. i deres Værelser, og fornemme Tilreisende toge ind i dem, skjøndt der ingen Mangel var paa Herberger Paa Christiern den Andens Tid var der ikke mindre end 30 saadanne i Staden, hvoraf de fleste laa paa Gammeltorv, Vestergade, Amagertorv, Østergade og ved Stranden; thi de store Festligheder ved Kroninger og Bryllupper, Herredagene og de politiske Begivenheder saavelsom Skibsfarten trak mange Gjæster til. I Christiern den Andens Ordinants af 1521 hedder det: „Hvert Herberg udi Staden skal lade udhænge et Tegn malet paa en Fjæl udenfor samme Hus vel høit paa en lang Stang; somme skulle have en Løve malet, somme en Hjort, somme en Morian, en Grif, en Maane, en Stjerne eller sligt Andet, og hvert Herberge sit særdeles Tegn, derefter som Herberget skal hedde og kaldes, og skal hver Værts Navn være tegnet under forskrevne Tegn paa samme Fjæl". Herbergerne have altsaa havt Navne som den forgyldte Løve“, „den blaa Morian" el. lign.

"

Hvad der i ikke ringe Grad bidrog til at indføre en bedre Byggemaade i Kjøbenhavn var Anlæget af en Teglgaard, hvorfra der baade kunde faas brændte Sten og Tagsten. Den var anlagt af Kommunen og nævnes første Gang 1505; blandt dens Bygninger anføres i Regnskaberne Ovn, Kalkhus og Tagstenslade. Den laa Øst for Teglgaardstræde op til Volden, men blev inden Reformationen flyttet udenfor Byen til den Egn, hvor Nyboder nu ligger, for atter i Christian den Fjerdes Tid at lægges hinsides Søerne, i det nuværende Blaagaardskvarter. Herfra hentedes altsaa Materialet til Stenbygningerne, og selv om den mindre velstaaende Borger ikke havde Raad til at følge med, havde Adelen dog nu Leilighed til at indrette sig Hus og Hjem i Byen efter de til Standen svarende Fordringer. I Modsætning til Bispernes Forbud mod at Adelsmænd eiede Gaarde i Kjøbenhavn, gjorde Kongerne tvertimod Alt for at drage dem dertil, ja Hvitfeld fortæller, at Erik af Pommern befalede, at Adelen skylde flytte ind og bo i Kjøbstæderne, vel sagtens fordi den her var mindre farlig for Kongemagten, ligesom den ved sin Formue kunde bidrage til at understøtte Handel og Haandværk og forskjønne Stæderne med solide Stenbygninger. En stor Del af Rigets udmærkede Mænd havde Gaarde i Kjøbenhavn, hvor de ialfald

tilbragte en Del af Aaret, hvad enten de nu havde erhvervet disse Eiendomme ved Kjøb og Arv eller som Gave af Kongen for udviste

Tjenester. De laa spredte over hele Byen, men dog fornemmelig i de bedre Gader som i Købmannegade (Vimmelskaftet), Kjødmangerstræde (Kjøbmagergade), Østergade, Vandmøllestræde (Raadhus

Adelige og geistlige Gaarde.

211

stræde) og paa Amagertorv. Dog træffer man ogsaa paa adelige Gaarde i Lasse Vindersstræde (Hyskenstræde), Pilestræde, Brolæggerstræde, Kattesundet, Egnen om Rosengaarden og mange andre Steder.

Ogsaa mange geistlige Stiftelser og Personer havde Eiendomme i Staden. Da Slottet gik over til Kongen, maatte Sjællands Biskop have en anden Residents, og Bispegaarden, som iøvrigt først nævnes ved Midten af det 15de Aarhundrede, er da bleven opført paa det nuværende Universitets Grund. Den indtog dog ikke hele den nuværende Universitetsfirkant, men kun Fjerdedelen deraf. Hovedbygningen synes at have ligget paa Hjørnet af Frueplads (daværende Kirkegaard) med Façade til Nørregade; den var opført i gothisk Stil med takkede Gavle, og ud til Kirkegaarden gik en Mur, forsynet med en Laage. Iøvrigt laa der et helt Komplex af Huse paa Grunden, saaledes nævnes et Kapel, en Borgestue, Bryggers, Bagers, Stald og det med Kjældere, Kjøkkener og Værelser, der kunne opvarmes, forsynede Hus", som er den nuværende gamle Konsistoriumsbygning, den eneste existerende Levning af den katholske Bispegaard, hvis Ydre iøvrigt er undergaaet betydelige Forandringer. Derimod er den smukke hvælvede Kjælder bevaret i sin oprindelige. Skikkelse. Den bestaar af 6 elegante Hvælvinger, der hvile paa to tilhuggede Granitsøiler i romansk Stil; Lyset falder ind af smaa indadtil spidsbuede Vinduer. Under Beleiringen 1536 boede Hertug Albrecht af Mecklenborg med Gemalinde her; og det var her, at den sidste katholske Biskop Joachim Rønnow blev fængslet og ført til Blaataarn paa Slottet.

Erkebispen af Lund havde en Gaard paa Rosengaarden, men flyttede senere til en anden paa Østergade, der udfyldte hele Grunden mellem S. Jørgensgade og Halmstræde. Henimod Reformationstiden havde Bispen af Viborg en Eiendom i Kødmangerstræde, ikke langt fra Amagertorv, Abbeden i Soro en paa Vestergades Nordside, Antvorskov Kloster en Gaard imellem Kompagnistræde og Magstræde, Esrom Kloster en i Vimmelskaftet foruden flere andre, Ebelholt bl. A. en stor Gaard med tilhørende Have paa Hjørnet af S. Pederstræde og Larsbjørnstræde, Knardrup Kloster flere Gaarde paa Østergade og Nørregade, Antonii Kloster i Præstø, bl. A. en Gaard i Lille Pilestræde, hvis Navn derefter forandredes til Antonistræde, Roskilde Dominikanerkloster en Gaard Nord for Gammeltorv, og endelig Karmeliterklostret i Helsingør den navnkundige Eiendom i

S. Pederstræde, hvor Poul Helgesen lærte, og som den Dag idag er bekjendt under Navn af Valkendorfs Kollegium. Endnu i 1744, da Bygningerne undergik en Hovedreparation, havde de et fuldstændigt klosterligt Udseende; Pontoppidan siger, at Forhuset laa nedrigt, vaadt og sumpigt og bestod af nogle lave Karmeliter Celler, unyttige Gange og Skorstene, som betoge Rummet for Alumnernes Logementer; et unyttigt Trappehus og Svale med Tag over, som altid kostede at underholde, betog det lidet Gaardsrum og Lyset for Kammerne til Gaarden, hvoraf det blev kaldet Collegium obscurum.“ Det Auditorium, hvor Poul Helgesen formodentlig holdt sine Forelæsninger, laa inde i Gaarden og blev først nedbrudt i 1847.

Saavel under Christiern den Første som Kong Hans blev der bygget paa Kjøbenhavns Slot, og Frederik den Første forstærkede, som alt omtalt, dets Fæstningsværker. I den ældste Tid var Afstanden mellem Slotsholmen og Byen betydelig, og Forbindelsen iværksattes da ved en regelmæssig Færgefart, der udgik fra Færgebroen omtrent midt for nuværende Høibroplads, men efterhaanden, som Udfyldningen skred frem paa Byens Side, blev Afstanden kortere, saaledes at Høibro kunde anlægges i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. Det var en Vindebro, bygget paa Pæle, og maa have været temmelig svag, da den ofte blev underkastet Reparationer, ligesom der udstedtes Forbud mod at binde eller fæste Skibe til den. Heller ikke mod Storm og Flod kunde den holde Stand; den synes endog at være gaaet helt bort nogle Gange. Slotsholmen var vistnok paa Reformationstiden omgiven af en Jordvold; indenfor kom da Slotsgraven og derpaa den egentlige Murbefæstning. Det paahvilede fra gammel Tid Kjøbenhavns Borgere at ise i Slotsgravene, men Christiern den Første fritog dem for denne byrdefulde Forpligtelse. Om Bygningerne haves kun de faa Oplysninger, der ere meddelte foran (Side 82); Billedet S. 177 giver en svag Forestilling om deres Ydre. Slotsholmens nærmeste Omgivelser vare temmelig uforandrede; mod Nord laa Skarnholmen, hvor Thorvaldsens Museum nu ligger, endvidere en anden større Holm, hvor Ridehuset nu er, og over imod Kallebostrand hævede der sig rimeligvis flere Holme. Paa Bremerholm, det nuværende Gammelholm, var der allerede i Kong Hans's Tid kongeligt Skibsværft, og her var Flaadens Leie. Afstanden til Amager var betydelig, thi Grunden, hvorpaa Børsen og alle dens Omgivelser ligge,

Slottet, Havnen og Vingaarden.

213

var aabent Vand, og Christianshavns Grund var endnu ikke opfyldt. Med Havnen, de nuværende Kanaler, var der foregaaet den Forandring, at Midtpunktet for dens Færdsel og Liv var flyttet længere mod Øst; Ladbro var forsvunden, rimeligvis fordi Farvandet var for grundet her, og en anden Bro, om hvilken der iøvrigt ikke haves nøiere Oplysninger, var traadt i dens Sted. De talrige Forbud, der udstedtes mod at kaste Ballast og anden Urenlighed i Havnen, saavelsom Byens Udvidelse ved stadig Opfyldning, viser, at Havnens Existens var truet af Borgerne selv; de farlige Forsøg paa at tilstoppe dens Indløb, som iværksattes af Fjender i 1368, 1428, 1523 og 1536, mislykkedes, som vi have set, altid.

Til Slottet hørte Vingaarden, en kongelig Lystgaard med hosliggende Frugthave, anlagt paa den gamle Østergaards Grund. Her holdtes Dystrenden og Ridderspil (se S. 79) og herfra fik Hoffet sin Forsyning af Frugt; saaledes rekvirerede Kong Hans i 1510 en Kurv fuld af de bedste Vindruer udi vor Vingaard er til Kalundborg, hvor han da opholdt sig. Bygningen skiltes dog allerede i 1496 fra Haven, thi den kaldes da Benedikt v. Ahlefeldts Gaard; den blev derpaa en kongelig Mønt, indtil Frederik den Første skjænkede den til Johan Rantzau, af hvem Rigens Hofmester Mogens Gøye atter kjøbte den. Vingaarden er nuværende Nr. 6 i Vingaardstræde; den havde endnu i Midten af det attende Aarhundrede en stor Gaardsplads og Have. Den tidligere (S. 34) omtalte Hushave skjænkedes af Kong Hans til Klare Kloster, men faldt efter Reformationen atter tilbage til Kronen. Som de fleste gamle Borge havde Slottet en Smedie og en Vandmølle, den første laa i Færgebrostræde (paa Østsiden af nuværende Høibroplads) den anden paa den Plads, der nu hedder Vandkunsten. Sandsynligvis er et Vandløb fra Graven ved Vesterport blevet ledet herhen og opdæmmet, hvorpaa det har havt Afløb til Stranden. Som ovenfor omtalt gav Vandmøllen den hosliggende Gade, nuværende Raadhusstræde, Navn. Frederik den Første bortforpagtede Vandmøllen til Kjøbenhavns Magistrat (smlgn. S. 124), men Christian den Tredie indløste den atter i Aaret 1547. Halvtredsindstyve Aar efter kom den paany i Kommunens Besiddelse, og forblev vistnok der indtil dens Forandring under Christian den Fjerde.

Den prægtigste offentlige Bygning i Kjøbenhavn, som i Rigdom og Glands overstraalede alle andre, var uden Tvivl Vor Frue