tager Kronen af de tre Biskoppers Hænder; det vilde dog have været korrektere, om man som paa Afbildningen S. 371 havde set Rigsraaderne udstrække deres Hænder imod den. Det følger af sig selv, at en glimrende og udmærket Forsamling overværede Ceremonien i den festligt smykkede Kirke; i hosstaaende Afbildning efter et af de paa Frederiksborg brændte Tapeter ses en Del af de kvindelige Tilskuere, nemlig de danske Fruer og Jomfruer paa den venstre Side", hvorom Ceremoniellet taler. De ere prægtigt klædte; thi, som det hedder i Jomfruers Æreskrands" af 1594: „Alle bør smykke sig, pryde sig, krone sig, to sig og holde sig ren, naar der er nogen almindelig Fryd i Landet udraabt"; og tilføies der: „lige

Kvindelige Tilskuere ved Kroningen. Efter Karl v. Manderns Tapet, tegnet af F. C. Lund. Orig. paa Rosenborg.

som indianske Negliker skinne des klarere og deiligere, fordi de ere tilfulde besatte med mange utallige skjønne Blade, saa staar et høvisk Smykke og kostelig Prydelse en Jomfru saa meget desbedre, naar hun er ung og stærk og beprydet med et hyldigt Legeme og Lemmer, fast bedre end den, som er maver og sulten, udtørret og rynket, thi en Kok og Kjød, en Vandrende og en jevn Vei, Gjæstebud og Lystighed, et deiligt skjønt Klædebon og et ungt, deiligt hvidt og hyldigt Menneske, de rime sig bedst sammen".

Et andet af Karl van Manderns nu forsvundne Tapeter fra Frederiksborg fremstiller Kongens Hjemridt i Processionen fra Kirken under den af de fire Rigsraader, Jørgen Friis, Predbjørn Gyldenstjerne, Axel Brahe og Henrik Lykke baarne Baldakin. Majestæten er her

iført en rød Gyldenstykkes Kappe, der holdes sammen af en Agraf over Brystet; paa Hovedet bærer han den som Symbol paa Valgkongedømmet aabne Krone, i den høire Haand holder han Spiret, og Sværdet hænger ved hans Lænd. Hestens Ridetøi er rigt udstafferet; paa Siderne bære Drabanter Partisaner med det kongelige Navnechiffer, og bag Hesten ses Mænd i Harnisker og Stormhuer, som holde Mængden tilbage, formodentlig Medlemmer af Borgervæbningen. Kronen, som benyttedes ved denne Leilighed, opbevares den Dag idag paa Rosenborg og er et sjeldent udmærket Stykke Guldsmedearbeide, udført af Didrik Fuiren, Datidens ypperste Guldsmed, som under Frederik den Anden boede i Odense, men netop

kort før Kroningen flyttede til Kjøbenhavn. Den er rigt smykket med emaillerede Figurer, Diamanter, Perler og dyrebare Stene, efter en samtidig Beskrivelse 970 i Tallet og gjør et overordentlig farverigt og blændende, men tillige let og elegant Indtryk. Paa Forsiden ses en Pelikan, som hakker Blod af sit Bryst, ved hvilken Fugl (som man véd) betegnes ikke aleneste vor Herre Christus, men ogsaa al christelig Øvrighed, som er redebon til at lade sit Blod for sine tro Undersaatter". Det skyldes vistnok kun det kostelige og mesterlige Arbeide", som allerede Samtiden forstod at skatte, at denne Krone, et Mønster paa Renaissancetidens Kunstindustri herhjemme, ikke har delt Skjæbne med saa mange andre Kostbarheder og er bleven

Christian den Fjerde i Kroningsprocessionen. Efter Karl v. Manderns Tapet, tegnet af F. C. Lund. Originaltegningen paa Rosenborg.

slaaet i Stykker og indsmeltet. I Christian den Fjerdes sidste Regjeringsaar, da Pengenøden truede med at voxe Kongen over Hovedet, var den pantsat, thi i 1645 skriver han: „Jeg haver nu sat mit Gods, Penge, Sølv og Guld med Helbreden til og sat den Krone, jeg er kronet med, i Pant for Penge, paa det jeg kan redde mit ærlige Navn", men den maa dog snart være bleven indløst igjen, da den (for sidste Gang) benyttedes ved Frederik den Tredies Kroning.

Kroningsdagen endte selvfølgelig med et stort Taffel i Riddersalen paa Slottet, og nu fulgte Festlighederne Slag i Slag. Dagen efter, den 30te August, blev Kongens Søster Augusta viet til Hertug Johan Adolf af Gottorp, ved hvilken Leilighed der ikke blot var de sædvanlige Ceremonier ved den opredte Seng i Riddersalen, men tillige et Slags Fakkeldands. Ved Aftenens Frembrud afbrændtes et stort Fyrværkeri paa Slotspladsen forestillende et Taarn i en Fæstning, ud af hvilket Curtius kom ridende og styrtede sig i den brændende Pøl, foruden endel andre Figurer som f. Ex. en indiansk Herremand", en Tyrk og en allegorisk Kvindeskikkelse forestillende Kjætteriet. Alt dette gik af med usigelig Knagen og Bragen", hvilket er begribeligt, da den samtidige Beretning oplyser, at dette Fyrværk havde 50,000 udfarende Ild og Skud, 60 Kamre, som vare nedgravede i Jorden med flyvende Raketter, 36 Fyrbolde, der kastedes ud i Vandet af Fyrmørsere og endelig 1200 opstigende Raketter, af hvilke nogle veiede 8 Pund.

Man blev saaledes ved i mange Dage, og ikke saa ringe Afvexling var der i disse Forlystelser, som snart havde en mere offentlig, snart en mere privat Charakter. Brudeprækenen den 31te August om det hellige Ægteskabs Levnet" for det nygifte Fyrstepar saavelsom den paafølgende Dands og „Mummeri“, da Kongen og endel Adelsmænd forklædte sig som „Blaamænd“ (Negere) og romerske Krigsmænd, kom kun en forholdsvis snever Kreds tilgode, hvad der ogsaa gjælder om et Fyrværkeri i Slotsgaarden, Besøget paa Flaaden den 1ste September saavelsom Jagten, Komedierne og Fægteskolen den 2den. Des større Fornøielse havde Indbyggerne af Ringrendingen den 3die og 4de September paa Amagertorv, hvortil der var gjort Forberedelser i mange Dage, og hvor samtlige Fyrster og Herrer viste sig i de sælsomste Optog. Kongen var den første Dag forklædt som Pave og ledsagedes af et stort Følge af Kardi

Ringrending paa Amagertorv.

447

naler, Domherrer, Bisper, Munke og Kammertjenere; den anden Dag optraadte han paa Banen som Dronning iført Sølvmor med brede Guldbræmmer. Allerede Dagen før var det kongelige Kartel, hvori Pave Sergius den Sjette" udfordrede Alle og Enhver til at møde sig i Ridderspil paa Amagertorvet udi Kjøbenhavn, blevet opslaaet paa Slotsporten og udblæst paa alle Gadehjørner af kongelige Herolder, og det følger af sig selv, at Alle strømmede til for at overvære et Skuespil, i hvilket Landets Hersker og ypperste Mænd agerede og personlig forlystede Folket. Det var et formeligt Karneval, en broget Skare af fremmede Folkeslag, Tyrker, Persere, Polakker, Italienere, Arabere og Blaamænd, Musikantere og Sangere, hedenske Guder og Gudinder i prægtige Dragter, allegoriske Figurer i Overflod, Dyreskikkelser som Kameler, Strudse og Svaner, Galleier trukne af Havheste og omringede af Havmænd og Havfruer, ja et bemandet Orlogsskib, Oldtidens og Renaissancens carrus navalis, der afgav Salut, naar det passerede Dommernes og Damernes Pladser, og i hvis Takkelage Aber tumlede sig. Mellem de paa Amagertorv opsatte rødmalede Skranker bevægede Optogene (ialt 27) sig langsomt frem i Zigzag under Mængdens Jubel, idet de baade ved Ind- og Udgangen passerede en forgyldt med kunstigt Billedskjærerarbeide smykket Port. Midt paa Rendebanen stod en ,besynderlig skjøn" Bue med et forgyldt Fortunabillede foroven; under dette hængte en forgyldt Krone, fra hvilken Ringen atter hang ned i en Snor. Dommerne havde Plads i et Træskur, betrukket med rødt Fløil og engelsk Klæde, medens Damerne, Fyrsterne, der ikke deltog i Rendingen, saavelsom Stædernes Afsendinge sad i Borgerhusenes Vinduer. Præmierne eller Danckerne", bestaaende af Pokaler, Bægere og andre Værdigjenstande vare udstillede paa Hylder nedenfor Dommerhuset. I de to Kampdage var den unge Konge Tilskuernes erklærede Yndling; han rendte 340 Gange og nedtog Ringen 206 Gange, deriblandt endog 17 Gange itræk, og da han den sidste Dags Eftermiddag, stadig forklædt som Dronning, tumlede Hesten paa Banen og lod den knæle for Dommerne saavelsom for sin Fru Moder og det ganske fyrstelige Fruentømmer", idet han selv med Haanden gjorde Kredentze og med Hoveds Nedbøielse høflig Ære og Taksigelse", kan man let forstaa, at han hilsedes med lydelig Beundring og Bifaldsraab af sine tro Undersaatter. Alle vare de enige om, at en af de første Præmier tilkom