S. 83) derefter følger Raadstufløien, en tarvelig to Etages Bygning med takket Gavl, Blaataarn med det smukke Spir og slanke Trappetaarn, den indre Portbygning med Gjennemkjørselen fra Slotspladsen, og endelig Kongefløien med sin af Christian III byggede Karnap og det store Trappetaarn, gjennem hvilket Hovedadgangen til de kongelige Værelser i første Salsetage var. Grundplanen viser Slottets høist uregelmæssige og sammenstykkede Charakter, men det vilde

Grundplan af Kjøbenhavns Slots første Etage. Efter en Tegning af afdøde Fuldmægtig A. Petersen.

være et haabløst Foretagende at forsøge paa at fastslaa de enkelte Rums Bestemmelse og Brug. Man har ingen Beskrivelser af Slottets Indre før Midten af det syttende Aarhundrede, og disse ere ovenikjøbet høist utydelige og ufuldstændige; et Inventarium fra 1638 giver kun meget sparsomme Oplysninger, hvortil kommer, at Værelsernes Antal og Navne uophørlig skifte. Hvad der i 1628 kaldes „den gamle Sal" hedder f. Ex. i 1679 „det grønne første Forgemak*, og de fleste Rum benævnes endog kun efter deres tilfældige Farve.

Riddersalen og Raadstufloien.

487

Der findes imidlertid enkelte Hovedværelser, som det er let at gjenkende. Hertil hører først og fremmest Riddersalen, som paa Grundtegningen viser sig som et mægtigt Rum med Fritrappe til Gaarden, og under hvilken Kjøkkenskriveriet, Spisekamre, Vaskehus, Zahlkammer, Sukkerbageri, Oldfruens Losemente" og lign. Lokaliteter fandtes. Riddersalen, eller som den paa Christian den Fjerdes Tid kaldtes: „Dandsesalen" var ifølge Wolfs Encomion af 1654 omdraget med spansk forgyldt trykt Læder paa blaa Bund udi Engle, Dyr, Fugle og Løvværk beprydet, fra Gulv til Loft, og Loftet udi Panelværk og Tavl gjort". Den ved Siden liggende Raadstubygning, der ses paa den perspektiviske Tegning, havde i sin underste Etage Apothek og Sølvkammer, det sidste nærmest Riddersalen, hvor Christian IV i 1644 lod indrette „Monten paa Slottet" og til den Ende opmurede en Smelteovn op til Gavlen. Mønten blev vistnok flyttet, fordi Kongen ønskede at have den i sin Nærhed, thi det gik ikke rigtigt til paa Mønten i Pilestræde (smlgn. S. 361), hvorfor Kongen allerede i 1636 havde afskediget samtlige Arbeidere der: Møntskriveren med alt det Gesindiken paa Mønten findes“, undtagen Møntmesteren selv. Ovenover paa første Sal var „Raadstuen paa Slottet", det forhenværende tydske og danske Kancelli, der flyttedes over til Rentekammerbygningen udenfor Slottet (smlgn. S. 457). Dette „vel zirede og kostelig beprydede Gemak, hvor Hs. kongelige Majestatz med Rigens høivise Raad sidder Ret og holder Herredag, er med fint rødt Engelsk (Klæde) omdraget og omkring sæt med Contrafeier og andre Kunststykker og Historier, hvor man og ser en Himmel over Bordet af rød og gul blommet Damask og et Rygstykke af lige det samme Slags nedhængt bag Hs. Maj. Stol, som han sidder udi ved Bordet, hvor Rigens Raad hver sidder udi sin Stol, naar Herredag holdes." Det var her, at Kirstine Munk holdt sine Møder med Rhingreven, og - som Kongen skriver exercerede sig aarle og silde med Kyssen og Klappen", og det var her, at Leonora Kristinas Brudeseng stod med Hovedgjærdet til Blaataarns Mur.

Ved Siden ligger det navnkundige Blaataarn, hvis Façade til Gaarden ses paa den perspektiviske Tegning, medens Grundtegningen antyder den paaklinede Bindingsværks Svale mod Slotspladsen, som dannede Forbindelsen mellem Portbygningen og Raadstufløien og vel oprindelig er anlagt for at beherske Adgangen til Slottet. Spiret

er forhen omtalt (S. 436); det kan kun tilføies, at Slottets Klokker hang i dets nederste bugede Parti. Ved Siden af det øverste Glamhul er det store Seirværk med den forgyldte Skive anbragt, (en anden vender ud imod Slotspladsen), efter hvilket alle Seirværker i Byen skulle gange", og som passedes af en Klokkestiller. Etagen

Raadstuen paa Slottet. Christian IV holder Rettergang. Efter Titelbladet til Jydske Lov,

Udgaven af 1642.

underneden indeholder forskjellige Fængsler, og her staar Pinebænken. Nedenfor denne ses et mindre og et større Vindu; det var indenfor disse, at Christian den Fjerdes høitelskede Datter Leonora Kristina skulde tilbringe 22 lange og tunge Aar. Først fik hun det inderste Værelse med det lille Vindu nærmest Raadstutaget,