- Blaataarn. siger hun i Jammersmindet 489 .et Kammer som er syv af mine Skridt lang og sex bred; derudi staar tvende Senge, et Bord og to Stole. Gulvet var saa tykt med Skarn, at jeg mente det var af Ler, der det dog var lagt med Mursten. Det er ni Alen høit, hvalt (hvælvet) og allerhøiest sidder et Vindu, som er en Alen i Firkant. Der er dobbelt tykke Jerntraller for, desforuden et Sprinkelværk, som er saa tæt, at ikke en liden Finger kan stikkes i Hullerne." Vinduet blev ved Fangens Indsættelse tilmuret til den angivne Størrelse og først 11 Aar efter atter udvidet, og det var fra dette snevre Kighul, at Leonora Kristina saa Linedandsere optræde i Slotsgaarden eller Folk gaa til og fra Slotskirken, idet hun lavede et skrøbeligt Stillads ved at reise sin Seng paa Enden og sætte Natskrinet og en Stol ovenpaa. Senere, da hendes Fangenskab formildedes, fik hun Værelset i samme Etage med det større Vindu. Etagen under Leonora Kristinas Fængsel synes at være Taarnstuen; Taarngjemmerens Kammer er vistnok i nederste Etage. De berygtede mørke Fængsler, der omtales i „Jammersmindet" som „Mørke Kirke" og „Dr. Sperlings Fængsel" ligge ud til Slotspladsen bag Leonora Kristinas Fængsel, dog endel lavere; under disse var atter „Troldhullet og Kjælderfængslerne, i hvilke Forbryderne hidsedes ned med Touge og Tridser, og til hvilke ikke en Straale af Dagens Lys eller en Lyd fra Omverdenen kunde finde Vei gjennem de tykke Mure. " Leonora Kristinas Historie knytter sig uigjenkaldeligt til Blaataarn, og da de Oplysninger, vi have om dets Indre, væsentligt skyldes hende, ere de allerede medtagne paa dette Sted. Taarnet blev iøvrigt brugt som Fængsel lige fra dets Tilblivelse til dets Nedrivning, og det har huset et uhyre Antal Personer. Deres Behandling var høist forskjellig, thi medens Statsfanger underkastedes den haardeste Indespærring i de omtalte mørke Fangehuller, erfare vi af Jammersmindet", at Mordere gik frit omkring i selskabeligt Samkvem med Slotsfogden, Taarngjemmeren og Kvinderne og bedrev alskens Optøier ustraffet. Christian den Fjerde brugte Blaataarn meget; vi have Exempler paa, at han satte Embedsmænd og Haandværkere, ja Præster derind for kortere eller længere Tid, naar han var misfornøiet med dem. En Apotheker, der ikke vil betale sin Gjæld, en Maler, der ikke vil male et Billede om, en Skomager, der ikke laver Hæle godt, en uduelig Murmester, trues med Blaataarn eller sættes derind, indtil de love Bod og Bedring. Fra Provind serne sendes hyppigt Folk til Blaataarn, undertiden til andre Slotte. Saaledes blev Borgmesteren i Aalborg afsendt med følgende pudsige Skrivelse til Frederik Urne: „Denne Brevviser skal Du lade forvare (paa Kronborg), saa at Solen i disse Hundedage ikke stikker hannem paa Hovedet, og naar han begjærer Aarsagen til denne store Ære, hannem vederfares, at vide, da skal hannem svares, at det er en liden Recompens for den Løgn, han haver trykt i Kantsleren og Statholderen." Tæt op til Blaataarn, saa at sige klemt inde mellem dette og Kongefløien, ligger Portbygningen, hvis øverste Halvdel er trukket noget tilbage, saaledes at der fremkommer en Platform med et Galeri ind imod Gaarden. Over den indre Portaabning ses et Karnapvindue „med et kunstigt gjort Arbeide og Jern Gardeværk, som med det fineste halvslaget Guld er forgyldt og stafferet". Værelset indenfor er Dronningens dyrebar Smykkekammer, dets Herlighed, som der inde er, ikke her beskrives", siger Wolf. Om Kongefløien og Christian den Tredies øvrige Nybygninger paa Slottet er der talt udførligt S. 353 og følgende; her skal kun gives de sparsomme Oplysninger, man har om det Indre. Første Salsetage med det fortløbende Galeri til Gaarden var forbeholdt de kongelige Majestæter; de tre første Fag nærmest ved Portbygningen høre til Dronningens saakaldte „eget Gemak", senere „Dronningens Sovekammer", som i 1638 var betrukket med spansk forgyldt Læder og smykket med forskjellige Malerier og Portraiter, en Messing Lysekrone med 16 Arme, en Jernkakkelovn paa fire Messingfødder m. m. Meublementet var tarveligt og bestod af nogle Ege- og Fyrretræesborde, endel Stole, to Kistebænke, et Skab og en stor Lænestol med en blaa Pude med Danmarks paabroderede Vaaben. Bagved dette Værelse viser Grundtegningen et mørkt Gemak uden Vinduer, der ligesom dets Lige paa Rosenborg uden Tvivl har været brugt til Soveværelse, inden det nysnævnte indrettedes dertil. De fire næste Vinduer inclusive Karnappen høre til „den grønne Sal" eller Dronningens Forgemak, hvor Majestæterne spiste. Disse Værelser findes let paa Grundtegningen, saavelsom Kongens bagved liggende fire Rum til Slotspladsen, nemlig det uregelmæssige Værelse i Hjørnet, som løber ud i en Spids, og af Wolf kaldes „det lidet Gemak, som med forgyldt Læder trykt paa en rød Bund er ganske omdraget og med kunstige Stykker og Konge-, Drabantsals- og Kirkefløien. 491 Historier omkring sæt og beprydet". Det næste tilstødende Værelse med en Dør til den grønne Sal er Kongens egentlige Gemak, hvor han modtog Audient ser o. d.; derpaa følger hans inderste Gemak ,med Damask overtrækket og med en Marmor Skorsten, Taffel med Himmel over saa og med et Sølvbord og Speil ziret". Nærmest ved Portbygningen i det mod Slotspladsen fremspringende Taarn har Kongen maaské havt sit Sove- og Sekretkammer. I Kongefløiens anden Salsetage havde Prindserne deres Værelser, ligesom der her indrettedes Gjæsterum for fremmede Fyrster og Gesandter. Den egentlige officielle Adgang til Slottets Kongefløi var ad den store Vindeltrappe i Trappetaarnet i Gaarden, over hvis Indgang Christian den Tredies Vaaben var anbragt. Grundtegningen viser, at det første Værelse man da betraadte laa i Drabantsalsfløien, et uregelmæssigt mægtigt Rum, som af Wolf kaldes den røde Sal, udi hvilken er at se med stor Forundring mange Churfyrsters, Fyrsters og Herrers Efterlignelser med deres Gemaler udi fordum Tids underlige Skik og Klædedragt efter den gamle Vis og Enfoldighed (imod den, som nu føres) der opsæt og beprydet." I den bagved liggende fem Fags Sal til Slotspladsen slog Christian IV Riddere i 1632 og 1634, og man er, som vi senere ville faa at se, saa heldig at have en samtidig Fremstilling af denne Ceremoni bevaret. Det kantede Værelse ved Siden, tæt ved en antydet Træbro over Slotsgraven henimod den nuværende Kancellibygning, er et Taarnværelse i det saakaldte bageste Taarn, hvilket ses fortræffeligt paa Johannes van Wicks Fugleperspektiv. Den største Del af Fløien mod Slotsgaarden indtages af Drabantsalen ved Siden af den røde Sal. Den har fire Vinduer til den indre Gaard og to til Slotsgraven, thi de paa Grundtegningen antydede ydre Partier ere lavere og dækkede med et fladt Halvtag. Et lignende lavere Parti ligger op til Kirkefløiens Ydermur; indadtil mod Gaarden har den et mindre Trappetaarn. Kirken gaar igjennem to Etager, har tre store Fag til Gaarden og nogle høitsiddende Vinduer udefter. Indvendig har den et paa tre Sider omløbende Galeri med Pulpiturer, samt en kongelig Stol, der findes angiven paa Grundtegningen. Ligeoverfor denne Stol under Galeriet, paa Væggen ind imod Drabantsalen, er Altret anbragt. Slotskirken var iøvrigt den simpleste og mindste af Hovedstadens Kirker og kun beregnet paa et ringe Tilhørerantal, fordetmeste Hofbetjente. I Aaret 1630 befalede Kongen, at nogle af Universitetets Professorer skulde prædike skiftevis hver Onsdag paa Slottet, men ellers var det Slotspræsten, som forrettede Gudstjenesten her. I Kapellet var der anbragt en Fattigblok, hvis Indhold efter Christian IV.s Befaling skulde anvendes til de forarmede Hoftjenere, deres Enker og Børn. Hvad endelig Prindsessefloien, der afsluttede hele Bygningskomplexet, angaar, savnes alle Oplysninger om dens enkelte Beboelsesværelser; kun vides det, at der var et Sukkerbageri saavelsom et Stegers eller Kjøkken i den nederste Etage. Slottet havde en meget stor Vinkjælder, et Bagers med en Kobberkedel, en Ishytte og en „Trunke" : et Fængsel, der rimeligvis laa bag Slotsbygningen ned ad Stranden til. Den blev i Christian IV.S Tid ombygget af Grundmur, fordi Fangerne daglig brød ud af den. I Inventarielisten af 1638 nævnes en stor Mængde Rum, hvis Beliggenhed nu ikke kjendes. Da Slottet paa dette Tidspunkt netop ikke var i Brug, var Meublementet ikke blot tarveligt, men mange af Værelserne stode tomme, andre vare overfyldte. Et enkelt Værelse „Kamret over det franske Gemak" synes at have været et formeligt Pulterkammer, thi her nævnes en mærkværdig Blanding af forgyldte Sengesteder, Malerier, Natstole, Skrivetavler, Kister, Jernovne, Papegøiebure, Jernpander, Jægerhorn, Hjortegevirer, Englehoveder af Træ, gamle Trompeterfaner, Hellebarder, Morgenstjerner, gamle Borde og Stole, Instrumenter, Speile, Klæder af Fløil, Silke, en forgyldt Vugge af Egetræ og alskens gammelt Skrammel. Der var dengang kun 20 Tinfade og 36 Tintallerkener paa Slottet; i 1653 er der ikke mindre end 876 af første Slags, 1751 af anden. Adgangen til den indre Slotsgaard var vanskelig for Uvedkommende. Ikke just fordi der stod en Ulv i en Lænke, thi den var sagtens anbragt paa et lidet generende Sted, men fordi „Liggerne og Bøsseskytterne i Porten havde streng Ordre til at formene alle Nysgjerrige at trænge ind paa Kongens Enemærker (smlgn. S. 359). Det hørte til de største Fortrin at maatte kjøre og ride ind i Slotsgaarden, hvilket kun tillodes fyrstelige Personer og Ambassadeurer af første Rang; alle Andre maatte stige af paa Slotspladsen og gaa over Broen, gjennem Porttaarnet og den indre Portbygning. Ogier, som i 1634 opholdt sig i Kjøbenhavn, fortæller, at den svenske Rigskantsler Oxenstjernes Søn af Ubetænksomhed red ind i Slotsgaarden, men blev jaget ud af Livvagtens Officer, |