et af Frederik den Anden paa Universitetets Grund paabegyndt Byggeforetagende, nemlig en Bopæl for de hundrede Studenter, der underholdtes af Kommunitetet (smlgn. S. 385), men skjøndt der blev indsamlet ret betydelige Pengesummer og Materialier, havde Sagen ingen Fremgang. Først i Aaret 1600 tog man fat for Alvor; Kirkerne i Sjælland, Skaane, Lolland, Falster og Møen maatte afgive en Del af deres Pengebeholdninger til Byggearbeidet, og den 26de Juni 1601 kunde Universitetets Rektor Dr. Niels Krag indvi det saakaldte nye Kollegium i Kongens og en Del af Rigsraadets Nærværelse. Kollegiet, der laa paa den Plads, som nu indtages af Universitetets Solennitetssal, fik imidlertid en ganske anden Anvendelse, end man fra først af havde tænkt; istedetfor at blive en Studenterbolig, indrettedes det til Forelæsningssale eller Auditorier, for hvilke der var stor Trang.

I Modsætning til de øvrige gamle og tildels forfaldne Bygninger, hvoraf „Studiigaarden" bestod, var det nye Kollegium et anseeligt Stenhus paa to Etager, opført i nederlandsk Renaissancestil som saa mange andre af Christian den Fjerdes Bygninger og prydet med et Trappetaarn med Spir midt for Gaardfaçaden. Foroven var et stort Auditorium med to Kathedre, Bænke for Tilhørerne og i hver Ende af Salen en aflukket Stol med Vinduer, bestemte for Kongen og Kantslerne, naar de vilde overvære de akademiske Øvelser. I denne med panelede Vægge og tavlet Loft udstyrede Sal stod et høit grønt Skab, hvilket oplades og staar aabent, naar Medici disputere, eller der er Promotion; derudi er at se for Alle og Enhver et Skeleton, som er et ganske Menneske med sine Lemmer og Ben (uden Kjød og Hud) alle Benene med Messingtraad sammennettet og fastgjort, staaendes ret over Enden med en Spade udi Haanden". Dette Skelet blev senere flyttet til det anatomiske Theater. I et tilstødende Rum var Tyge Brahes Himmelglobus en Tidlang opstillet, inden den flyttedes til Rundetaarn (smlgn. S. 520). I nederste Etage var ligeledes et Auditorium med to Kathedre og Bænke, og i et Værelse ved Siden det forhen (S. 358) omtalte kunstige „Automaton" eller Seirværk fra Chr. III.s Tid, som den russiske Czar havde afvist som Hexeri, og i 1608 blev skjænket Universitetet af Kongen. Det blev en Tidlang passet og vedligeholdt omhyggeligt, men længe før dets endelige Undergang i 1728, var det ved Vanrøgt blevet aldeles ubrugeligt. Allerede

vis paa

Det nye Kollegium og Konsistoriet.

533

i 1646 siger Kongen, at Seirværket var yderst forsømt. „Jeg er skriver han at det ikke haver været opdragen, siden jeg gav det til Universitetet, som er langt over tredive Aar siden, uanset samme Værk kan gaa Aar og Dag. Det Samme kan ogsaa lege Psalmer, som muligt de godt Folk intet skjøtter meget om at høre".

Det nye Kollegium dannede Universitetets østlige Længe, den nordlige bestod af den gamle Konsistoriebygning (smlgn. S. 211) og en tilstødende Professor bolig. I Konsistorii-Hus afholdt det akademiske Senat sine regelmæssige Forsamlinger og drøftede alle de for

skjellige Sager, der henlaa under Konsistoriets Kompetence, og her holdtes fra Juni 1681 den saakaldte Tamperret, i hvilken alle sjællandske Ægteskabssager bleve undersøgte og paadømte. I Skabene i Baggrunden af Forsamlingssalen opbevaredes en Del af Universitetets Archiv, en anden Del tilligemed dets Kapitaler opbevaredes i den saakaldte „Hvælving hos Konsistorium". Det ses, at der mellem Vinduerne hang Portraiter af Universitetets Velgjørere, deriblandt af Christian den Første, Christian den Tredie og Christian den Fjerde, ogsaa af Christoffer Valkendorf og flere andre Patroner og

Velgjørere. Under Bygningen indrettedes i 1626 to Fængsler, hvoraf det ene kaldtes Studenterkjælderen", det andet Bondekjælderen.. I det første anbragtes de akademiske Borgere, der havde gjort sig skyldige i Gadeuordener og andre Forseelser, medens det andet Carcer var bestemt for andre af Universitetets Undergivne. Allerede Christian den Tredies Fundats viser, at der dengang existerede et eget Studenterfængsel, men det maa indtil 1626 have været paa et andet Sted. Det hørte til Pedellernes Forretning at arrestere Studenterne, opvarte dem i Fængslet og gjøre dette rent, hvorfor der tilkom dem Sportler. Vilde en Student ikke godvillig indgaa in carcerem", foreviste Pedellen ham det akademiske Polititegn (manus consistorialis) en Metalhaand paa et Træskaft, den eneste Universitetet vedkommende Oldsag, der er bleven skaanet under Ildebrandene 1728 og 1807.

Det akademiske Polititegn. Efter Originalen.

Studiigaardens Vestside ud imod Nørregade bestod af to selvstændige Huse, forbundne ved en Mur, nemlig det ældste Kollegium, paa Hjørnet af Nørregade og Kirkegaarden (nuværende Frueplads) og den ældste Kommunitetsbygning, hvilke dog i 1623-24 bleve sammenbyggede til én Længe. Det første af disse Huse, en gothisk grundmuret Bygning med takkede Gavle, var, indtil det nye Kollegium opførtes, den egentlige Universitetsbygning, men blev i 1622 solgt til Kommunitetet og indrettet til Spisesal for Alumnerne, hvis Antal af Chr. IV i 1618 var forøget med 20 og i 1630 atter med 24. Hidtil havde Spisesalen været i den ovenfor nævnte ældste Kommunitetsbygning, der ogsaa hed Studenterstuen eller „det gamle Kloster" (smlgn. S. 386), en Bindingsværksbygning til Nørregade med et Trappetaarn til Gaarden. Indvendig skriver Meiborg i Matzens Universitetets Retshistorie" var Stuen" efter Datidens Skik broget malet; Lofterne vare gule, Bjælkerne røde eller brune, Døre og Vinduer røde eller grønne, Væggene brogede med Blomster. Meublementet bestod af en Kakkelovn, en Skjænk, Bænke til at sætte Kander paa, lange Borde og Bænke

"

"

samt trebenede Stole. Bordene dækkedes med Duge, med Kander, Fade og Tallerkener af Tin samt med korte Knive. Gulvet strøedes med Sand, og hvert Foraar smykkedes Stuen med Bøgeløv. Omtrent i 1627 flyttede Kommunitetsalumnerne over i den nye Spisesal, der synes at have været udstyret med rigt udskaaret Panel, og i Mai 1641 brændte den gamle Bindingsværksbygning ved en Vaadeild, som dog takket være Kongens personlige Nærværelse paa Brandstedet ikke afstedkom videre Ulykker. To Aar efter var Bygningen gjenopført, denne Gang af Grundmur.

Universitetsfirkantens Sydside begrændsedes ud til Frue Kirkegaard af en to Etages grundmuret Bygning i Renaissancestil, opført i 1545 (se S. 293). Den havde oprindelig været bestemt til

Adgangstegn til Anatomitheatret. Efter Th. Bartholins: Cista medica.

Studenterboder", men indrettedes til Bibliothek i øverste Etage og Auditorium i nederste. Da den medicinske Professor i Rostock, Simon Pauli, i 1639 blev kaldet til Kjøbenhavn for at beklæde den nyoprettede Lærestol i Anatomi, Chirurgi og Botanik, blev nederste Etage i Bibliotheksbygningen, eller som det kaldtes: det gamle Auditorium indrettet til det første anatomiske Theater i Danmark, hvorefter hele Huset fik Navnet: domus anatomica. Ligesom denne Institution blev epokegjørende for Lægevidenskabens Udvikling og Studium herhjemme, saaledes er der ingen Tvivl om, at det var en Begivenhed i Byens Annaler, da Simon Pauli den 3die Marts 1645 holdt sin første offentlige Dissektion af en halshugget Kvindesperson ,udi mange fornemme Folks Aasyn". Tidligere var Anatomien bleven betragtet med Afsky, og Læger som Anders Christensen, Caspar Bartholin og Ole Worm havde enten maattet opgive disse Øvelser helt eller nøies med Sektion af Dyr; nu var Videnskaben med Et nobiliteret. Adgangstegnet til disse Forelæsninger, som be

taltes med 6 Mark, var en rund Skilling, paa hvis ene Side læstes: „Anatomisk Adgangstegn", paa den anden saas et Dødninghoved, korslagte Ben og spirende Ax med Omskriften: „De tørre Ben skulle grønnes lig Sæd".

Det anatomiske Theater bestod af forskjellige Smaaværelser til Præparering af Kadavere, et Kjøkken, en Forhal m. m. og endelig en høi, firkantet rummelig Anatomi-Sal med fire Rækker Bænke, amphitheatralsk anbragte, saaledes at de nederste vare de fornemste og bestemte for Professorer, Doktorer i Medicinen og fornemme Gjæster. Midten af Værelset indtoges af et Bord, som kunde dreies til alle Sider, og var omgivet af en Skranke for at holde altfor nærgaaende Tilskuere tilbage. Simon Pauli opstillede et mandligt og kvindeligt Skelet i Salen, hvilke han gav Navn af Adam og Eva, og mellem hvilke Træet med Slangen var anbragt. Her fandtes ogsaa adskillige Dyreskeletter, og det er værd at fremhæve, at Simon Pauli viste særlig Interesse for den nordiske Fauna og i ét Program af 1644 udtalte Haab om, at Skeletter og udstoppede Dyr fra Norge, Island, Grønland og andre til den danske Stat henhørende Lande efterhaanden kunde blive samlede her. Forskjellige Steder i Bygningen og enkelte Skeletter vare efter Datidens Skik betegnede med latinske Vers; saaledes læstes over Indgangen: „Her ser Du, Vandringsmand, enten Ben eller sønderdelte Legemer; her løser og forener Kunsten Naturens Værk". I et af de tilstødende Værelser stod et af Chr. IV skjænket Sangværk eller Positiv, hvis Toner skildres som smukke, og som kunde lyde og spille af sig selv", naar det var optrukket.

Husets øverste Etage indtoges af Universitetsbibliotheket eller en Del af det, thi en Donation af Tolderen Frands Willumsen (af 1565) det saakaldte Bibliotheca Franciscana eller „Frands Tolders Liberi" var opstillet i et særligt Lokale paa Frue Kirkes Loft. Netop paa Chr. IV.s Tid modtog Bibliotheket meget betydelige Forøgelser først ved den medicinske Professor Anders Lemvigs Testamente af 1601: 3000 trykte Bøger og 175 Manuskripter, derpaa som Nytaarsgave fra Kongen den 1ste Januar 1605 saagodtsom hele det kongelige Haandbibliothek fra Kjøbenhavns Slot, der var samlet af Chr. III og Fred. II. Af Bøgerne, der talte over 1000 Bind foruden endel Manuskripter, vare mange pragtfuldt indbundne i Fløil og med Sølvspænder. Hertil kom Afleveringer fra de konge