Vinforbrug ved Brylluppet. 607 Mand med Sands for videnskabelige Sysler, besøgte han Universitetet og hørte en Forelæsning af Ole Worm om Blodstyrtning, besaa dennes Naturaliekabinet og var gjentagne Gange hos ham saavelsom hos den berømte Astronom Longomontanus. Paa Ridebanen, som laa mellem Holmens Kanal og Vingaardsstræde, saa han en Sport, der kaldtes at ride efter Hoveder." For begge Ender af Banen var et Paphoved opstillet paa en Pæl, medens et tredie laa paa Jorden. Opgaven var nu tilhest i fuld Galop at spidde det ene Hoved paa en Landse, tage det andet op fra Jorden med Sværdet og skyde det tredie ned med et Pistolskud. Et Besøg paa Flaaden imponerede dog maaské Ogier mere end alt Andet. "9 Han havde ikke været mange Dage i Landet, før han fik Øiet op for den herskende Umaadelighed i Drik. Naar Adelsmændene vare sammen, kappedes de om, hvem der kunde drikke mest uden at falde under Bordet, og de franske Gjæster vare nødt til at gjøre gode Miner til slet Spil og holde Stand saa godt som muligt. Ogier er iøvrigt stolt paa sine Landsmænds Vegne over, at de bedre forstod at bære en Rus end de spanske og polske Gjæster, hvem der engang imellem tilstødte noget Menneskeligt. Man kan siger Ogier - besøge, hvem man vil, der drikkes uophørligt; og medens Gesandterne tale sig tørstige, drikke deres Ledsagere paa deres Vegne, ja i Stuen ved Siden drikke Lakeierne og Tjenerne deres Kammerater til i fransk, om ikke i spansk og rhinsk Vin". Hertugen af Holsten Gottorp, der tillige mødte som Keiserens Gesandt, og de sachsiske Gjæster faa navnlig et slet Skudsmaal; „jeg vil ikke fortie siger han at siden Holstenernes og Sachsernes Ankomst bliver der bortødslet saa meget Øl og Vin, at Sovekamre, Spisesale, Forgemakker og Bislag svømme dermed. For at aflede og udtørre alle disse Søer var der paa Slottets Trapper opstillet Fade og Kummer med lige Mellemrum, hvor de fugtige Svirebrødre kunde blive deres overflødige Fugtighed kvit paa bekvem Maade. Thi det var ikke blot Herrerne, men ogsaa Tjenerskabet og Drabanterne, der holdt Vagt udenfor Prindsernes og Ambassadeurernes Logis, som lode sig Vinen smage, hvor kostbar den end er, thi i dette Land er Alt kostbart". Senere hedder det lakonisk i Dagbogsform: „Hos Hertugen blev der drukket hele Dagen, og mange Mennesker bleve førte drukne hjem". En mærkelig Episode, som gik forud for Brylluppet var den forbittrede og lidenskabelige Rangstrid, som udviklede sig mellem de udenlandske Afsendinge og er charakteristisk for Tiden - beslægtet med den forargelige Strid om Stolestaderne i Kirkerne eller om Forrangen mellem de forskjellige Embedsmænds-, Borger- og Haandværksklasser. Striden var navnlig staaende mellem den franske og spanske Ambassadeur, thi det var givet, at den keiserlige Repræsentant havde Fortrin for alle andre, og den polske stillede sig fra Begyndelsen paa det fornuftige Standpunkt, at han vilde lade sin Vært, Kongen af Danmark, bestemme sin Plads. De to Kantslere og nogle af de fornemste Rigsraader gjorde fortvivlede Forsøg paa at mægle; man raadførte sig med Professoren i Civilret, Claus Plum, man slog op hos Alciat og andre gamle Lovkyndige, men forgjæves, ingen af Parterne vilde give efter. Det passede ualmindelig godt til Tiden - siger Ogier - at Hofprædikanten midt under al denne Strid en Dag prædikede over Texten: „Naar Du er buden til Bryllup, saa sæt Dig ikke øverst". Grev d'Avaux gik saa vidt, at han truede med at anvende Magt, eftersom han ikke havde isinde at sætte overstyr i Danmark, hvad alle kongelig franske Ambassadeurer hidtil havde hævdet, og den spanske Afsending Gaspar de Tebes Gusman, Marquis della Fuente, der blandt sine mange Titler havde den kuriøse: „Opsynsmand over Mulæslerne ved den kongelige Bagage", blev tilsidst saa fornærmet, at han forlod Kjøbenhavn inden Brylluppet. Hermed var Konflikten dog ikke tilende; Grev d'Avaux kom i Strid med Hertugen af Holsten Gottorp om Cermoniellet ved deres gjensidige Visit, ja det gik saa vidt, at Christian den Fjerde ikke deltog i selve Bryllupstaffelet, fordi man ikke kunde blive enig om, hvem der skulde have den Ære at sidde ved Siden af ham. Af samme Grund holdt den svenske Gesandt Peder Sparre sig borte og spiste paa sit Værelse. Ved Brudens, den sachsiske Prindsesse Magdalene Sibylles Ankomst holdtes der et formeligt Indtog, en Pragtprocession af overdaadigt udstafferede Heste, Adelsmænd, Hofsinder, Schweisere og Lakeier, iførte brogede Farver og straalende af Guld, Sølv og Edelstene, og som det Heles Centrum Bruden i en Triumphvogn, smykket med en forgyldt Kupido og en forgyldt Ørn, trukken af sex Heste. Paa selve Bryllupsdagen, den 5te Oktober, holdtes der om Morgenen Gudstjeneste i Slotskapellet, hvor der prædikedes over Ridderslaget den 5te Oktober. 609 Evangeliet: Himmeriges Rige kan lignes ved Konge, der gjorde sin Søns Bryllup"; derpaa slog Kongen tolv udvalgte Adelsmænd til Riddere af Elephanten. Denne Scene er fremstillet paa hosstaaende Billede efter en enestaaende Original paa det kongelige Bibliothek. Kongen sidder paa en Throne med det endnu paa Rosenborg opbevarede diamantbesatte Ridder-Slagsværd i Haanden; ved hans Langskjødet Trøie af Guldmor med Sølvbouketter. Af Chr. IV.s Dragt paa Rosenborg. Side staa to Herolder med forgyldte Sølvsceptre, iførte prægtige Kapper med Danmarks paabroderede Vaaben i Guld, Sølv og Silke, og foran Thronens nederste Trin knæler Kantsleren Christian Thomesen Sehested, afventende det Øieblik, da Kongen vil berøre hans venstre Skulder med Sværdet og sige: Jeg slager Dig til Ridder udi Navn, Gud Faders, Søns og den Hellig Aands. Stat op Ridder!" I Forgrunden ses de øvrige vordende Riddere; Mellem |