Kjøbenhavn: en illustreret skildring af dets historie, mindesmærker og institutioner, Volumen1Philipsen, 1887 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 31
Página 12
... Kronen . Under de store Uroligheder og Kampe mellem Kong Erik og hans Brødre Abel og Christopher , bemægtigede Erik Plovpenning sig endog Kjøbenhavn ; Biskoppen Niels Stigsen maatte flygte og endte sine Dage i Landflygtighed , men Byen ...
... Kronen . Under de store Uroligheder og Kampe mellem Kong Erik og hans Brødre Abel og Christopher , bemægtigede Erik Plovpenning sig endog Kjøbenhavn ; Biskoppen Niels Stigsen maatte flygte og endte sine Dage i Landflygtighed , men Byen ...
Página 20
... Kronen paa Værket blev Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn og det halve Herred paany bekræftet ved en pavelig Bulle , der atter mindede om Kong Valdemars og Biskop Absalons Gave . Denne Stadfæstelse gjaldt ventelig Kong Eriks ...
... Kronen paa Værket blev Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn og det halve Herred paany bekræftet ved en pavelig Bulle , der atter mindede om Kong Valdemars og Biskop Absalons Gave . Denne Stadfæstelse gjaldt ventelig Kong Eriks ...
Página 21
... Kronen , men alle Slotte og Fæstninger i det pantsatte Landskab overdroges ham med Ret til at lægge Besætning i dem . Ved Erik Menveds Død vare de holstenske Grever Gert og Johan Herrer i Fyen ; Lolland og Falster , Ærø og Femern ...
... Kronen , men alle Slotte og Fæstninger i det pantsatte Landskab overdroges ham med Ret til at lægge Besætning i dem . Ved Erik Menveds Død vare de holstenske Grever Gert og Johan Herrer i Fyen ; Lolland og Falster , Ærø og Femern ...
Página 27
... paa Hjortholm og ialfald haabede at kunne opnaa en klækkelig Affindelsessum . I Christian den Tredies Anklageskrift mod Biskopperne af 1536 siges det , at da Kong Frederik var død og afgangen og Kronen var uden Herre og Konning ,
... paa Hjortholm og ialfald haabede at kunne opnaa en klækkelig Affindelsessum . I Christian den Tredies Anklageskrift mod Biskopperne af 1536 siges det , at da Kong Frederik var død og afgangen og Kronen var uden Herre og Konning ,
Página 28
... Kronen var uden Herre og Konning , tænkte Rønnow : „ Nu er det ret Tid paa at drage de tre danske Løver ( som end da lidet Haar havde ) Huden al sammen af Ørene " . For sin Gjerrigheds Skyld vilde han drage Rigens Slot og Hovedstad fra ...
... Kronen var uden Herre og Konning , tænkte Rønnow : „ Nu er det ret Tid paa at drage de tre danske Løver ( som end da lidet Haar havde ) Huden al sammen af Ørene " . For sin Gjerrigheds Skyld vilde han drage Rigens Slot og Hovedstad fra ...
Contenido
1 | |
18 | |
28 | |
29 | |
44 | |
62 | |
63 | |
70 | |
316 | |
364 | |
371 | |
384 | |
399 | |
409 | |
419 | |
425 | |
78 | |
100 | |
108 | |
109 | |
114 | |
130 | |
136 | |
137 | |
157 | |
158 | |
173 | |
198 | |
199 | |
210 | |
219 | |
232 | |
248 | |
256 | |
268 | |
269 | |
276 | |
297 | |
427 | |
429 | |
433 | |
440 | |
449 | |
480 | |
481 | |
486 | |
493 | |
497 | |
503 | |
513 | |
533 | |
549 | |
561 | |
567 | |
583 | |
598 | |
599 | |
609 | |
615 | |
623 | |
Términos y frases comunes
Adelen Adelsmænd altsaa Ambrosius Bogbinder Arbeide Beleiringen Bestemmelse Biskop Bispen blive Borgmestre og Raad Byen Bygning Christian den Fjerdes Christian den Tredie Christoffer af Bayerns Dag idag Danmark derpaa Dronning Død Eiendomme endog Flaade Forhold forskjellige Frederik Frederik den Første fremmede Frue Kirke følgende førte Gaderne gamle Gammeltorv geistlige Gilde give Gjæster Grev Christoffer Grund Guds Gøye Gaard Handel Hansestæderne Havnen havt hedder Henrik Gøye Herredagen Hertug Albrecht holde Hospitalet hvilket Haandværkere imidlertid Indbyggere indtil iøvrigt Jakob Erlandsens Joachim Rønnow Johan Jørgen kaldtes katholske kjendte Kjøben Kjøbmænd Kjøbstæder Kompagni Kong Christiern Kronen Landet Laug Leilighed Lybæk længere Magistraten Malmø Mand Mogens Gøye Mænd Maade maaské maatte neppe Nikolai Kirke nuværende nævnes Peder Personer Poul Helgesen Reformationen Riget Rigsraadet Roskilde Raadhuset Raadmænd Serridslev Skibe skjøndt smlgn Staden Sted stod Stræde synes særlig saadan saakaldte saaledes saavelsom tydske Taarn Universitetet vistnok øvrige Aarhundrede
Pasajes populares
Página 8 - Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre con firmationis infringere uel ei ausu temerario contraire . Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum . Datum Lateran
Página 374 - ... der komme Mange ædle Mænd og Krigsmænd fromme. I ridderlig Kunst de øvede sig, De sloges tilsammen saa mandelig Med lange Spids [Spyd], Stænger, Thesaker [Dolke] og Sværd. Der brugtes mange Værger udi den Færd, Der gaves ud mangen god Puf saa grand, At Blodet en Part om Øjnene rand. Der finge da somme stor Pris og Ære, En Part fik store Hug hjem at bære. En Part gik af med Daler og Guld. Og somme blev slagne slet Huden al fuld. Man siger, at hvilken Mand som lege vil, Han maa og tænke,...
Página 227 - Strengheden i Disciplinen fremgaar af Kristiern Pedersens bekendte Ord, hvorledes „samme ufornumstige Skolemestre og Hørere flængte, siede og hudstrøge og sloge de fattige Børn, Peblinge og Degne, at Blodet løb ned af Ryggen paa dem i deres Hoser for en Tøddels eller Ords Skyld". „Forsømte og nogen ung Dreng eller Pebling sin Skolegang paa en Time eller 2 eller paa en halv Dag, da skulde han slide saa mange Ris som en Tyv, der havde stjaalet en Hest eller en Ko, og fast flere; de lode...
Página 260 - Man brændte jo lidt tilforn en Hob af dem udi Malmø, udi Kjøge og andensteds ; og høre vi til, at der sidder atter en Hob greben i Malmø og skulle brændes. Udi Jylland og Smaalandene er man paa Jagt efter dem som efter Ulve...
Página 197 - Bisper mere, og at Stiftets Gods skulde lægges under Kronen, Kronen til Bestyrkelse og. dem til Lise, at man ikke saa ofte skulde skatte den fattige Almue".
Página 189 - Brødet var sluppet for dem, og hvad Brød, der blev bagt af Klid og Mask, var meget kostbart, saa at om end Nogen vilde give sin hele Formue bort for en liden Del Brød, saa var der Ingen, der vilde sælge, ikke engang Byg- eller Havrebrød, saa stor en Nød var der i Byen. Om Nogen havde lidt Korn, malede han det hemmeligt i sit Hus eller aad det helt. Der var...
Página 227 - Gud forser dem vel. De hellige Engle ere hos dem, og gode gudfrygtige Borgere forse dem med Hus og Almisse, saa dem skader dog Intet.
Página 8 - Salutem et apostolicam benedictionem. Cum a nobis petitur, quod iustum est et hone/stum, tam uigor equitatis quam ordo exigit rationis, ut id per sollicitudinem officii nostri ad debitum per/ducatur effectum.
Página 313 - Høimesse, at der blev et stort Mørke og Oprør udi Kirken, at Ingen kunde mærke, hvorfra det kom. Derved Alle forskrækkedes og den ene sig imod den anden vilde forsvare; somme søgte udi saa stor Mangfoldighed til Dørene at undkomme...
Página 440 - ... blank Vin nogle hele Tønder udløb, som alle og hver, der vilde, af tog. Paa et andet Sted. ikke vidt derfra, blev en hel stor Okse stegt paa et Spid, som med adskillige Slags Vildt og Fugle spækket og fyldt var. Af denne vilde den gemene Mand have et Stykke, og derfor om samme Steg udi kongelig Majestæts og andre medfølgendes kongelige og fyrstelige Personers Aasyn tappert reves og sloges om. Dog blev der ingen ihjelslagen eller haardeligen lemlæstet, som vel ellers udi saadan Forsamling...