Kjøbenhavn: en illustreret skildring af dets historie, mindesmærker og institutioner, Volumen1Philipsen, 1887 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 62
Página v
... Roskilde Bispestol Kjøbenhavns Oprindelse . Første Omtale i Historien ved Aar 1043. Absalons Borg . Hypotheser om det ældste Kjøbenhavn . Absalon skænker Staden til Roskilde Bispestol . Coelestin III's Bulle . Kjøbenhavns Jorder ...
... Roskilde Bispestol Kjøbenhavns Oprindelse . Første Omtale i Historien ved Aar 1043. Absalons Borg . Hypotheser om det ældste Kjøbenhavn . Absalon skænker Staden til Roskilde Bispestol . Coelestin III's Bulle . Kjøbenhavns Jorder ...
Página xi
... P. G. PHILIPSENS FORLAG . EFTER ORIGINALEN I RAADSTUEARCHIVET Thicles Bogtrykkeri ENS FØRSTE KAPITEL . Kjøbenhavn under Roskilde Bispestol . S. KJØBENHAVNS VAABEN I STADENS PRIVILEGIER AF 24 JUNI 1631 . Kjøbenhavns ældste Segl 1296 .
... P. G. PHILIPSENS FORLAG . EFTER ORIGINALEN I RAADSTUEARCHIVET Thicles Bogtrykkeri ENS FØRSTE KAPITEL . Kjøbenhavn under Roskilde Bispestol . S. KJØBENHAVNS VAABEN I STADENS PRIVILEGIER AF 24 JUNI 1631 . Kjøbenhavns ældste Segl 1296 .
Página 1
... Roskilde Bispestol . S kjøndt Kjøbenhavn hører til Europas yngste Hoved- stæder , thi London , Paris og Wien havde existeret et tusind Aar , inden Kjøbenhavn nævnes for første Gang i Historien , og Rom endog henved et Par Aartusinder ...
... Roskilde Bispestol . S kjøndt Kjøbenhavn hører til Europas yngste Hoved- stæder , thi London , Paris og Wien havde existeret et tusind Aar , inden Kjøbenhavn nævnes for første Gang i Historien , og Rom endog henved et Par Aartusinder ...
Página 4
... Roskilde Bispestol , dog med det Forbehold , at han selv skulde beholde Brugsretten af „ Borgen i Hafn med Alt , hvad dertil hører “ . Af Pavebrevene ses det , at det Gods , Absalon fik skjænket foruden Havn , bestod af Utterslev- gaard ...
... Roskilde Bispestol , dog med det Forbehold , at han selv skulde beholde Brugsretten af „ Borgen i Hafn med Alt , hvad dertil hører “ . Af Pavebrevene ses det , at det Gods , Absalon fik skjænket foruden Havn , bestod af Utterslev- gaard ...
Página 7
... Roskilde , og saaledes sikkre Kirken den Magt og Indflydelse , som den i hine Tider kunde have behov . Ved en høitidelig Akt bort- skjænkede han derfor Kong Valdemars Gave til Roskilde Bispestol , medens han dog sikkrede sig selv ...
... Roskilde , og saaledes sikkre Kirken den Magt og Indflydelse , som den i hine Tider kunde have behov . Ved en høitidelig Akt bort- skjænkede han derfor Kong Valdemars Gave til Roskilde Bispestol , medens han dog sikkrede sig selv ...
Contenido
1 | |
18 | |
28 | |
29 | |
44 | |
62 | |
63 | |
70 | |
316 | |
364 | |
371 | |
384 | |
399 | |
409 | |
419 | |
425 | |
78 | |
100 | |
108 | |
109 | |
114 | |
130 | |
136 | |
137 | |
157 | |
158 | |
173 | |
198 | |
199 | |
210 | |
219 | |
232 | |
248 | |
256 | |
268 | |
269 | |
276 | |
297 | |
427 | |
429 | |
433 | |
440 | |
449 | |
480 | |
481 | |
486 | |
493 | |
497 | |
503 | |
513 | |
533 | |
549 | |
561 | |
567 | |
583 | |
598 | |
599 | |
609 | |
615 | |
623 | |
Términos y frases comunes
Adelen Adelsmænd altsaa Ambrosius Bogbinder Arbeide Beleiringen Bestemmelse Biskop Bispen blive Borgmestre og Raad Byen Bygning Christian den Fjerdes Christian den Tredie Christoffer af Bayerns Dag idag Danmark derpaa Dronning Død Eiendomme endog Flaade Forhold forskjellige Frederik Frederik den Første fremmede Frue Kirke følgende førte Gaderne gamle Gammeltorv geistlige Gilde give Gjæster Grev Christoffer Grund Guds Gøye Gaard Handel Hansestæderne Havnen havt hedder Henrik Gøye Herredagen Hertug Albrecht holde Hospitalet hvilket Haandværkere imidlertid Indbyggere indtil iøvrigt Jakob Erlandsens Joachim Rønnow Johan Jørgen kaldtes katholske kjendte Kjøben Kjøbmænd Kjøbstæder Kompagni Kong Christiern Kronen Landet Laug Leilighed Lybæk længere Magistraten Malmø Mand Mogens Gøye Mænd Maade maaské maatte neppe Nikolai Kirke nuværende nævnes Peder Personer Poul Helgesen Reformationen Riget Rigsraadet Roskilde Raadhuset Raadmænd Serridslev Skibe skjøndt smlgn Staden Sted stod Stræde synes særlig saadan saakaldte saaledes saavelsom tydske Taarn Universitetet vistnok øvrige Aarhundrede
Pasajes populares
Página 8 - Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre con firmationis infringere uel ei ausu temerario contraire . Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum . Datum Lateran
Página 374 - ... der komme Mange ædle Mænd og Krigsmænd fromme. I ridderlig Kunst de øvede sig, De sloges tilsammen saa mandelig Med lange Spids [Spyd], Stænger, Thesaker [Dolke] og Sværd. Der brugtes mange Værger udi den Færd, Der gaves ud mangen god Puf saa grand, At Blodet en Part om Øjnene rand. Der finge da somme stor Pris og Ære, En Part fik store Hug hjem at bære. En Part gik af med Daler og Guld. Og somme blev slagne slet Huden al fuld. Man siger, at hvilken Mand som lege vil, Han maa og tænke,...
Página 227 - Strengheden i Disciplinen fremgaar af Kristiern Pedersens bekendte Ord, hvorledes „samme ufornumstige Skolemestre og Hørere flængte, siede og hudstrøge og sloge de fattige Børn, Peblinge og Degne, at Blodet løb ned af Ryggen paa dem i deres Hoser for en Tøddels eller Ords Skyld". „Forsømte og nogen ung Dreng eller Pebling sin Skolegang paa en Time eller 2 eller paa en halv Dag, da skulde han slide saa mange Ris som en Tyv, der havde stjaalet en Hest eller en Ko, og fast flere; de lode...
Página 260 - Man brændte jo lidt tilforn en Hob af dem udi Malmø, udi Kjøge og andensteds ; og høre vi til, at der sidder atter en Hob greben i Malmø og skulle brændes. Udi Jylland og Smaalandene er man paa Jagt efter dem som efter Ulve...
Página 197 - Bisper mere, og at Stiftets Gods skulde lægges under Kronen, Kronen til Bestyrkelse og. dem til Lise, at man ikke saa ofte skulde skatte den fattige Almue".
Página 189 - Brødet var sluppet for dem, og hvad Brød, der blev bagt af Klid og Mask, var meget kostbart, saa at om end Nogen vilde give sin hele Formue bort for en liden Del Brød, saa var der Ingen, der vilde sælge, ikke engang Byg- eller Havrebrød, saa stor en Nød var der i Byen. Om Nogen havde lidt Korn, malede han det hemmeligt i sit Hus eller aad det helt. Der var...
Página 227 - Gud forser dem vel. De hellige Engle ere hos dem, og gode gudfrygtige Borgere forse dem med Hus og Almisse, saa dem skader dog Intet.
Página 8 - Salutem et apostolicam benedictionem. Cum a nobis petitur, quod iustum est et hone/stum, tam uigor equitatis quam ordo exigit rationis, ut id per sollicitudinem officii nostri ad debitum per/ducatur effectum.
Página 313 - Høimesse, at der blev et stort Mørke og Oprør udi Kirken, at Ingen kunde mærke, hvorfra det kom. Derved Alle forskrækkedes og den ene sig imod den anden vilde forsvare; somme søgte udi saa stor Mangfoldighed til Dørene at undkomme...
Página 440 - ... blank Vin nogle hele Tønder udløb, som alle og hver, der vilde, af tog. Paa et andet Sted. ikke vidt derfra, blev en hel stor Okse stegt paa et Spid, som med adskillige Slags Vildt og Fugle spækket og fyldt var. Af denne vilde den gemene Mand have et Stykke, og derfor om samme Steg udi kongelig Majestæts og andre medfølgendes kongelige og fyrstelige Personers Aasyn tappert reves og sloges om. Dog blev der ingen ihjelslagen eller haardeligen lemlæstet, som vel ellers udi saadan Forsamling...