at Fortsættelsen af dette Hefte, hvis den udkommer, vil indeholde Breve fra Unionen og til henimod Midten af 16de Aarhundrede. Lykkes det os eller Eftermænd at bringe Arbeidet til Ende, saaledes at et fuldstændigt norsk Diplomatarium kommer i Stand, indeholdende samtlige trykte og utrykte, inden- og udenlandske Breve til Oplysning om Norges ældre Historie, vil det sandsynligvis komme til at udgjöre 8-10 Bind, hvert paa 1000 à 1200 Breve. Ved at tilföie den da sluttede Samling et chronologisk Generalregister over samtlige Breve, vil formentlig den væsentligste Indvending mod nærværende Plan bortfalde.

Vi tillade os imidlertid at opfordre Enhver, som dertil föler Kald, til uforbeholdent, privat eller offentligt, at udtale sin Dom over dette vort Prövehefte og den for Fortsættelsen lagte Plan, og især henvende vi denne Opfordring paa det Indstændigste til de Lærde, som vi nu oversende et Exemplar af Heftet; thi vel have vi ikke sparet nogen Flid for at gjöre Arbeidet saa godt, som vi formaaede, og vel er Planen gjennem flere Aar paa det Omhyggeligste forud overveiet, för den nu udföres; men desuagtet trænge vi altfor vel til Veiledning af den Ældre og Kyndigere, og vi ville med Erkjendtlighed modtage og paa bedste Maade benytte de Vink, hvormed vi maatte beæres.

Vagtet al anvendt Omhu ere dog nogle Trykfeil indlöbne. De hidtil bemærkede ere nedenfor anförte.

Christiania, August 1847.

Chr. Lange. Bureauchef_og_Bestyrer af det norske Rigsarkiv.

C. R. Unger. Stipendiat i nordisk Sprogvidenskab ved Universitetet i Christiania.

HJÆLPEMIDLER

til

Beregningen af de i norske Oldbreve forekommende

TIDSBESTEMMELSER

af

Christian Lange.

I Henhold til hvad ovenfor S. X er ytret, leveres her de chronologiske Oplysninger, som til Diplomatariets Brug og Bedömmelse ansees fornôdne. Meddelelsen af de övrige Bemærkninger maa af Mangel paa Rum i dette Bind udsættes til de fölgende Samlinger. Ved denne Undersögelse ere foruden vor Litteraturs bekjendte historiske Kildeskrifter hovedsagelig fölgende Verker benyttede :

L'Art de vérifier les dates des faits historiques etc. etc. par des Religieux Bénédictins. 2 Parties. Paris 1750. 4to.

A. Pilgram, Calendarium chronologicum medii potissimum ævi monumentis accomodatum. Viennæ 1781. 4to.

J. Helwig, Zeitrechnung zu Erörterung der Daten in Urkunden für Deutschland. Wien 1787. fol.

H. Nicolas, the Chronology of History. London 1833. 8, af hvilket Skrift E. Brinckmeiers Prachtisches Handbuch der historischen Chronologie, Leipzig 1843. 8, for en stor Del kun er en tydsk Bearbeidelse.

Missale pro usu totius regni Norvegiæ, sec. ritum s. metropolitana Nidrosiensis ecclesiæ. (Besōrget af Erkebiskop Erik Valkendorf.) Hafniæ 1519. fol. Norges gamle Love indtil 1387, udg. af Keyser og Munch. 1-3die Christiania 1846-1849. 4to.

Bind.

Desuden ere de hidtil udgivne udenlandske Diplomatarier, Regester og lignende Kildeskrifter raadspurgte, samt den norsk-islandske Saga-Litteratur og den hele tilgængelige Samling af norske Diplomer i Norge, Danmark og Nordtydskland forelōbig gjennemgaaet for Dateringernes Vedkommende. Professorerne Keyser og Munch i Christiania samt Dr. Paludan-Müller i Odense have i forskjellige Henseender veiledet mig ved disse chronologiske Forskninger, ligesom den Förstnævnte som flereaarig Bestyrer af Universitetets DiplomSamling, der nu er indlemmet i Rigsarkivet, egentlig har lagt Grundvolden for en selvstændig, til Kilderne stöttet norsk Chronologi, der vistnok endnu har sine mörke Punkter, men dog maa antages at være bragt saavidt paa det Rene, som de fleste norske Breves paalidelige Datering udkræver. Da Hensigten med disse Blade kun er for Norges Vedkommende at supplere og berigtige de almindelige kalendariske Skrifter, ere alle Oplysninger og Beviser vedkommende det almindelige christne Kalendervæsen, Paaskeregningen m. v. udeladte og alene de til Dateringen fornödne praktiske Tabeller meddelte for det Tidsrum, Diplomatariet omfatter.

I. AARETS BEREGNING.

Man finder Aaret betegnet paa forskjellige Maader. Af disse var Beregningen efter Christi Aar almindeligst i 13de, Slutningen af 15de samt 16de Aarhundrede, men efter Kongens Aar i hele 14de og Begyndelsen af 15de. Stundom benyttedes begge, ja endog flere, Dateringsmaader i Forening. Desuden daterede Paverne saagodt som stedse fra deres Regjeringsaar, enkelte Biskopper fra deres Vielsesaar o. s. v.

BEREGNING AF CHRISTI AAR.

Hvad denne angaar, da havde man gjennem hele Middelalderen ingen fast almindelig Regel for Dagen, hvormed Aaret skulde begynde. Fra Numa Pompilius ligetil langt hen i den christne Tid regnedes Aarets Begyndelse paa romersk Vis fra 1ste Januar, men paa den Tid, da Christendommen naaede Norge, var det allerede blevet almindeligt at begynde Aaret 7 Dage för, nemlig fra Jesu antagne Födselsdag 25 December, hvortil Kong Haakon Adelstensfostre henlagde den hedenske Julehelg. Kjendskab til romersk Tidsregning havde Nordmændene för Christendommen ikke, og de kunne derfor ei heller som Christne fra först af have regnet Aaret fra 1 Januar, men snarere paa deres christne Læreres

Angelsaxernes Vis fra 25 December1. Imidlertid udfandt den scholastiske Spidsfindighed, at Christi Aar ikke passende kunde regnes fra hans virkelige Födsel (nativitas, Oldn. burðr), men maatte regnes fra Undfangelsens Dag, da hans Kjödsannammelse (incarnatio, Oldn. holdgan) begyndte, eftersom Kirken ellers kom til at festligholde hans Födsel (25 de Decbr.) för hans Undfangelse (25de Marts). Som Fölge heraf blev det paa flere Steder Brug at begynde Aaret med den foregaaende 25 Marts, 9 Maaneder og 7 Dage för vort Aar (calculus Pisanus), medens Andre vel ogsaa begyndte Aaret med 25 Marts, men i det fölgende Aar, altsaa omtrent 3 Maaneder senere end vi (calculus Florentinus)2. Begge disse Regnemaader, der altsaa variere netop et fuldt Aar, benævnes i Almindelighed annus incarnationis.

Denne Aarsregning har sikkert ikke været almindelig i Norge. I de flere tusinde med Hensyn til dette Spõrgsmaal gjennemgaaede originale Breve fra 13de, 14de og en Del af 15de Aarhundrede benyttes saagodtsom udelukkende enten Udtrykket anno domini eller år eptir guðs burð, frá burð, frá burðartið eller burðartíma vårs herra, medens derimod saavel Udtrykkene anno a nativitate eller nativitatis, som anno ab incarnatione eller incarnationis kun yderst sjelden forekomme, især de sidstnævnte, ligesom jeg kun i et eneste Diplom har fundet frá holdgan várs herra Jesu1. Heraf synes man berettiget til at slutte, at Beregningen fra Jesu Födsel eller Byrd har været saa almindelig, at man ei har anseet det nödvendigt at antyde Aarets Begyndelse anderledes end ved det ubestemte anno domini, idet man efter Angelsaxernes Brug ved Incarnationsaar ei har forstaaet andet end Jesu Födsels Aar5.

Men derfor kan Incarnations-Aaret fra 25de Marts nok undtagelsesvis være

1) Trettende-Dagens (fest. Epiphaniæ, 6te Jan.) Navn forklares i et ældgammelt angelsaxisk Digt deraf, at den er den 13de Dag i Aaret. Menologium or the poetical Calendar of the Anglosaxons, ed. Fox. London 1830. 8. Notes p. 60. 2) Atter andre begyndte Aaret med Paaskedag, uden Hensyn til naar denne indfaldt; Venetianernes Aar regnedes fra 1ste Maris o. s. v. Jfr. berom Helwigs Zeitrechnung. S. 61 ff.

3) Incarnationsaaret nævnes kun i de to Breve No. 7 og No. 745 i den her trykte Samling af mere end 1100 Breve, og No. 745 er desuden tillige dateret fra Jesu Födsel (,,anno a nativitate") i Brevets Begyndelse. I Thorkelins Dipl. II. benyttes det S. 60. 66 og 259, samt i Analecta p. 134.

4) Codex dipl. monast. St. Michaelis (Munkelivs-Bogen) ed. P. A. Munch. p. 58. 6) C. Paludan-Müllers kirkelige Kalendervæsen, (Odense 1847. 8.) S. 44.

*