Imágenes de páginas
PDF
EPUB

fectibus, in quibus tunc virga poterat reperiri per dictos dominos de Facultate defectuosa; ad hanc scilicet fornam, quod pro fortificatione turrium ponet inter quamlibet unum pilare longum ad cujuslibet turris longitudinem cum tecto superius. Item inter pilaria et tectum ponet unam planckam argenteam ad modum boyae et cum elevatione tecti ad certam altitudinem, et arctitudine tecti claudendo, et firmiter ponendo tectum met eene vyse, tecto manente in forma sua. Item secundum membrum virgae ab inferiori parte computando abscindet et de novo faciet ex toto. Item et multos alios defectus, quasi totam virgam, quia tales multi sunt, reformabit, quia nulla clausura in virga est firma. Item deaurabit totaliter et integre totum caput virgae et quatuor nodos ejusdem virgae. Et pro laboribus suis habebit Joannes dictus 17 petros. Item totum argentum, quo indigebit in praedictae virgae reformatione, solvet Facultas. Item pro deauratione praedicta habebit ipse pro auro 22 salucia auri. Et ista acta per deputatos placent Facultati Artium.

Item placuit etiam Facultati, quod dominus receptor Facultatis Artium daret praedicto aurifabro aliquas pecunias pro argento emendo tot et tantas, prout sibi expedire videretur.

Item dedit Facultas deputatos quatuor procuratores nationum, receptorem ejusdem una cum promotore, qui haberent accedere archam Facultatis Artium, et extrahere nobilia vel salucia pro deauratione virgae Facultatis. Et illam summam defalcabunt aurifabro, dum et quando persolvent dictum aurifabrum pro deauratione ejusdem virgae. Et iidem deputati extraxerunt ex archa 11 nobilia, quae dederunt aurifabro.

23 junii. Magister Adam (Bogaert) supplicavit pro virga Facultatis; quae fuit sibi concessa in communi forma, scilicet periculo suo1.

1) Adam Bogaerts demanda la masse de la Faculté des Arts pour le jour de sa promotion au doctorat en médecine.

10 octobris. Conclusit Facultas, quod virga Facultatis, quam sequitur officium bedelli, redderetur Adriano, certis reformationibus et articulis prius ipsi Adriano per decanum dictis et declaratis; quibus nisi obediret, et evidenter se emendaret, privaretur officio suo.

Conclusit etiam Facultas, quod bedellus amodo teneatur reportare et repraesentare ad manus Facultatis omni anno bis virgam et officium Facultatis, scilicet in proxima congregatione ante festum Dionysii, et in novo ordinario circa Carnisprivium'.

1443, 3 junii. Placuit Facultati, quod receptor daret Joanni Vander Vaelpoorten, aurifabro, pro laboribus suis unum equitem. Placuit etiam Facultati, quod fieret una custodia ad virgam Facultatis. Et ad hoc dedit deputatos magistros Joannem Herck et Joannem de Barlandia.

1445, 11 octobris. Fuit propositum de sceptro Facultatis, an placeret Facultati, quod fieret una parva virgula, qua bedellus in communibus actis Facultatis uteretur, et non esset necesse semper istam virgam in omni actu portare. Et hoc placuit Facultati, quod desuper provideretur. Nihilominus, si non essent in Facultate sufficientes pecuniae, placuit Facultati, quod de virga differretur.

1) Novum ordinarium circa Carnisprivium, reprise des cours vers le carnaval.

RÈGLE ET STATUTS DU BÉGUINAGE DE TIRLemont, aux XVI ET XVII SIÈCLES, PUBLIÉS PAR LE R. P. MOULAERT, DES FF. PRÊCHEURS.

Il est certain que, dès leur origine, les béguinages eurent un règlement de vie, ou des statuts approuvés par l'autorité ecclésiastique. Peu de ces documents sont venus jusqu'à nous. Après l'érection, au xvre siècle, du nouvel archevêché de Malines, les béguines de Tirlemont demandèrent une nouvelle approbation de leur règle au cardinal archevêque de Granvelle. Celui-ci, accédant à leur demande, approuva et confirma les nouveaux statuts par un décret en date du 13 novembre 1574. Malheureusement, de ce précieux document il ne nous reste qu'un seul fragment, qui offre un grand intérêt. C'est le chapitre 42, qui traite des droits de l'église, c'est-à-dire, de ce qui est dû à l'église et au clergé du béguinage pour l'administration des sacrements et pour les obsèques des béguines et des personnes étrangères qui y éliront leur sépulture.

13 novembre 1574.

CAPITEL 42. Van den kercken-rechten'.

Inden eersten ordonneren wy dat men den pastoor, capellanen ende andere heeren des hoffs eerlyck, elck nae synen staet ende qualificatie, gelyck dat betaemt, ende van outs altyt

1) Les statuts portaient le titre suivant: Statuten ende ordonnantien gestell ende geordoneert door den Doorluchlichsten ende Hoochweerdichsten Heere Antonius Cardinael Van Granvelle, Aertsbiscop van Mechelen, aen den

onderhouden is geweest, in de kercke sal begraven met een singende misse van Requiem, ist doenlyck, ende corts daerna binnen dry daghen, de vigilien, met de misse, met een dertichste; ende voor den pastoor des hoffs sal men ses weken op het graff leggen een swert cleet, met een wit cruys ende, alle dagen die commendatie lesen, ende de groote clock soo lange luyden, oft 30 dagen lanck, naer de discretie ende goetduncken der executeurs, ende goetduncken des pastoors, ende dispositie syns testaments.

Insgelyckx vande capellanen, ende andere heeren, sal men een solemnele uytvaert met misse ende vigilie celebreren, nae oude loffelycke usantie; ende elck vande priesters sullen geven voor het mis-cleet met syn toebehoorten, daermen haer in begraven sal, sesse Carolus guldens, den gulden tot xx stuvers, oft naer tgoetduncken der oversten, ende weldaden, die sy den kercke ende convent gedaen hebben, tsy by testament, oft andersins.

Vant graff t'openen, ende tauwe te maken x st., voor de doot-ciste xv st., oft nae t'uytwysen des tyts. De custessen elck x st., de priesters elck x st., ender den pastoor xx. st. van de vigilie, misse, ende begraeffenisse.

Op het graff sal men stellen ij wachssen keersen, tstuck van dry pont. Op den autaer ij keersen, elck van een pont, die onse kerck blyven; opt baer vier keersen van dry pont, die den deken van Ste Germyns toebehooren; dry pont spinlicht, waer van d'hoechkerck de hellicht heeft, ende onse kercke de andere hellicht. Insgelyckx van de keersen die opt graff staen, de welcke int afnemen behooren soo groot ende swaer te wesen, als sy int beginsel waren dry en half pont tot opstekers (?) nae (?) dat binnen ses weken verbernt wort.

pastor, jouffrouwen, meesterssen, ende allen anderen maechden, docteren ende weduwen, beggynen der ghemynder vergaederinghe, doen tegenwoordich ende toecomende, syns beggynhoffs binnen der stadt van Thienen, gegeven met aenhanginge syns zegels ter saecken, binnen Brussel in den jaere der geboorte Ons Heere 1574, den 13 dach van november.

Desgelykx salmen gebruycken in begraefenisse en dienst van edele luyden, die men begraven sal in de kercke des hoffs; ende sullen daerenboven alle degene, die in de voorschreven kercke begraven sullen worden, schuldich syn een dertichste te doen byden pastoor oft met synen consent by een vanden capellanen, daer voor gevende iiij 1/2 Carolus guldens, oft haeren moet crygen. De custessen en sullen niet gehouden syn inde voorschreven dertichste te luyden, ten waer dat sy daertoe versocht worden, voor haeren sonderlingen loone. De vier overste mees terssen, de infirmerye meesterssen, d'heylig Geests meesterssen ende de twee custerssen, salmen oock eerlyck, elck nae synen staet ende macht, inde voorschreven kerk begraven met een misse van Requiem; ende aengaende d'uytvaert ende vigilie salmen houden, gelyck voorschreven is, ende oock den loon vande priesters; ende sullen geven voor haer kerckenrechte iiij Carolus guldens eens, ende de vier overste meestersen sullen gehouden syn te distribueren in haer uytvaert in gebacken wittebroot twee mudden' terwe, ende aent meesterschap eene gratielycke maeltit te geven.

De gemeyne beggynkens, die begeeren hare sepulture inde voorschreven kercke, sullen insgelyckx alle dingen onderhouden als boven.

Ende de maeghdekens, die geene beggynkens en zyn, ende in de kercke begrayen worden, soo verre sy ten heyligen Sacramente geweest hebben, sullen voor haeren kercke recht geven, dry Carolus guldens; ende die ten heyligen Sacramente niet geweest en hebben, twee Carolus guldens; elcken priester dry stuvers, den pastoor ses st., de custerssen elk dry st. 2 oort, soo verre men geen uytvaert en doet. En daermen voor uytvaert doet, sal elcken priester hebben ses st., den pastoor xij

1) Deux muids de froment, d'après l'ancienne mesure de Tirlemont, font environ 3 hectolitres 6 décalitres, ou 300 kilogrammes. Cette quantité suffisait pour faire cuire environ 150 pains.

« AnteriorContinuar »