Imágenes de páginas
PDF
EPUB

124.

26 Juni 1340.

Bergen.

llum monnum etc. guðs vinum ok sinum senðr Hakon etc. 1 Yðr se kunnight, at maðr þessir er Þoraren Æiriksson hæilir. ok þetta vaart bref hefir. er vaar hæimilegher swæinn. pui bidium ver alla dughande menn ok æinkanleg ha lærda menn ok vars virdulegs herra konungsens vmboðsmenn. at þer ser honom gooduiliughir þar sem han þarf ydars lidsinnis vid. hialpande honom til lagha ok reettenda. Þar sem han kan æigha maalæfni med aðra menn. vilium med yðr eðr ydra swæina ef þer æðr þæir kunnu lil vaar koma þat með godo skylda. ok til sannenda etc.1 er gort var j. Biorghwin manadaghen neesta eftir Jonsvokudagh. a pui aare er lidnir varo fra burdarlijd vaars herra lesu Christi pushundrad vetra. priu hundrod ok fiorotighir.

(-) Se ovenfor No. 117, jfr. m. 108.

(Biskop Haakon) anmoder Biskop (Eirik) af Stavanger om at lose bans Frænde

Klerken Audun af det Ban, hvori han er falden, fordi han af Uvittighed

har opbrudt et Barfodbrödrene i Bergen tilhörende Hus. Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 717—18.

(Trykt m. Oversættelse i Sam). t. d n. Folks Spr. og Hist. V. S. 151).

125.
13 Juli 1340.

Bergen. Ad episcopum Stawangrensem. Klerker þessir sem Audun hæitir ok þetta vaart bref fær yder, er vaar skyldr frende. sem ofirirsyniu hæfwir fallet j. bann saker sinnar fauizsku ok bensklæika .j. pui. at han skal nokott misþyrmt hafwa eðr vppbrotelt æitt huss aat Bærfællra bredra j. Biorgwin. eftir þæira soghn. so sem oss veenter, at han skal yðer þar vm sannende seghia, af hwæriu banne ver vilum at per mæghir han leysa. pui er þat bænaslader vaar. at per lijlir miskunnar aughum a han frialsande han af sinum vaanda. po at han hafwe breysker vordet. ok saker vaar. ef yðr so lijkar. laater han sem fyrst til vaar afterkoma aflæystan. Gerom ver gerna pat yðr væl lijkar. ok bioder til vaar traustligha, yder ok yðarn hæider gæymi Jesus Christus med sinum naadom iainfnan. Skrifwat j. Biorgwin, tercio ydus Iulij in Christo valete.

(Biskop Haakon) roser i Brev til Biskop (Salomon) af Oslo Sira Arnulf for

Udförelsen af dennes Ærender, undskylder hans forsinkede Hjemreise med det ualmindelig slette Veir samt forklarer, at han selv paa Cound af den store Mangel paa Vin ikke har kunnet skaffe ham, hvad han önskede af

denne Vare. Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Trykt m. Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks

Spr. og Hist. V S. 158–59). 126. 4 Novbr. [1340]

Bergen. Ad episcopum Osloensem. Sira Arnulfr hæfir ydur ærende gort. sem varr ok viiss madr. med allre aktan ok aatgeymslu. ok j. allu aathæfwe so framfaret sem ver vildim vita ok fræghna til þess sem ver væl vildim. ok po æi mædolaus verit af þui, at hans færd ok aftrkoma til ydar. hæfir myklu lengr dwalzst. en han vildi. hefir pui woldet prauidri. ok fasent illuidri. er a hæfir læghit. sem flestir aller monu frasoghn væita. mædal annarra luta. bado þeer oss. at ver skyldim yder vin hafwa syslat. sem ver vildim ok skyldim gerna gort hafwa, ef þess hæfdi æfni gefwezst. er slijkt sama vinleysi her. sem med yder ok bræðer varer nu ollungis vijnlausir. vitan pat. at ver fenghom pæim æina pipu hwita. af Rijn. po raandyrt. blekli þat flest alla. at men veento hwærs daglighs bata. ok vmbota. en Þydesker tappaðo ok drukku medan. slijkt sem til var. po pat mest. sem valla matte vijn kalla. skulum ver gerna betr gæra. þeghar gud vill þess æfni gæfwa. Gæyini yder gud allzualldande ok alla yder vælviliande nu ok jamfnan. scriptum Bergis. pridie Nonas Nouembris. anno quo supra.

(Biskop Haakon) erkjender Modtagelsen af Erkebiskop (Paals) Brev med en

Munk fra Selje og lover saa snart som muligt at sörge for Istandsættelsen af Kirkerne i Sild og Selje samt beretter om den nylig sluttede Stilstand mellem Kongerne af Frankrig og England og det forudgaaende store Slag (Franskmændenes Nederlag ved Sluys), hvorom Beretningerne ere forskjellige; dog sige de fleste, at den Franske Kongesõn Hr. Johan har seiret.

Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.

127.

15 Decbr. [1340.] Bergen.

Ad dominum archiepiscopum.
Bref ydart fengom ver med æinum brodor j. Seliu .j

. hwæriu ver vndirstodom hæil ok nytsamlegh raad. af ydarre fodurleghri mildi vm kirkiuna j. Silld. sem aat morghu er vanhalden. ok þat sama. er oss

saght. vm soknar kirkiuna j Seliu skulum ver æftirlæita. sem giorzst. af hwers woldum eder vanrækt. þat hæfir tilkomet. ok aat morghu varo þær badar vanhaldnar. pa er ver visiteradom j Fiordum. ok gerna skulum ver. eftir frammazsta mætte æftersia at vmbætr akome. sem fyrst. Tidenda faatt er her aat swa bunu. vttan þat hællzst. at med sannendom segizst. at dagr se tekin medal konunghana af Franz ok Englande. til Jonsvoku neest er kæmr. En vm strijd pa ok bardagha sem þæira medal skal verit hafwa. kunnum ver æighi ne mæghom yder sannende skrifwa saker ymisa frasaghna. ero þæir po flestir. er seghia at konungs son af Franz. sira Jon skal stridena wnnit hafwa. æi vttan mikit manfall hwarralwæggia halfwunnar. þeghar ver faam sannare j pui. æder oðru vndirstanda skulum ver yder gerna skrifwa. bioder til vaar ydars pionostomanz. er æi minnr viliughir en skyldughir skulum af hiarta gæra. þat yder mæghi væl lijka. yder ok alla yder vælviliande gœymi ok styrki gud med sinum naadom. Skrifwat j. Biorgwin xviii. kal. Ianuarij.

To Mænd kundgjöre, at Thorgaut Reidarssön erkjendte at have solgt til Eyvind Olafsson, 3 Öresbol i Gaarden söndre Ossin i Oslo-Hered og at have oppebaaret Betalingen.

Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. Sigillat. forbundet med fölgende Brev.

128.

19 Decbr. 1340.

Oslo.

Ollum monnum þæim sæm þetta bref sea eða hæyra sændæ Clemettær Þorers son ok Brander Oos son q. g. ok sina mitt gerom yder kunnikt att mitt varom j hia j Olbiornægarde j Oslo j lofteno ofuan ifuir stæinhusinu ok soom handætækœ pæira Eiuindar Olafs sonar ok Þorgauz Ræiðærs sonar att Þorgauter vidergek pa att han hafde sællt Eiuindi adernæinfdum þriggiaura boll j syðra garðenom j Ossini j Oslos herače ok att han hafde pa lokett fyrsta pæningh ok cefsta ok allæ þer j meðall firir fyrnæfndæ iorð ok till sanz vithnisburdar sættum mitt okor jnsighli firir þetta bref er gortt var aa tysdaghen nesta firir Tomess messo aa auðru are ok .xx. rikis okars wyrdulaghs herra Magnusar med guðs miskunn Noreghs Swia ok Gota konungs.

Eyvind Olafsson kundgjör, at han har betalt 3 Öresbol i Gaarden Ossin i
Oslo-Hered til sin Sön Olaf.

Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet, der forbinder dette Brev med foreg. No., mangler.

129.
[19 Decbr. 1340?]

[Oslo?] Ollum monnum þæim sem þellæ (bref) sea eder hæyra sændir Eiuinder Olafs son q g. ok sinæ ek gerir yder kunnikt at ek lauk Olafue syni minum þriggiaura boll j sydra gardenom j Ossini j Oslos herade. ok till sanz vitnisburdar sælti ek mit insigli firir pella bref er gort var a saumu aare sem þette bref sæighir er herr er vider fæst.

Biskop Haakon befaler Presten (paa Ylmheim) at stævne Narve paa Slinde

til at mode for ham med Sira Ogmunds Testamente, da Raadsmanden i Nonneseter Kloster, Sira Haavard, beklager sig over, at Narve paa sin Kones Vegne forholder bam og Klostret en Bog, som Sira Ugmuod har

testamenteret did. Efter Afskr. bl. Apogr. Arn, Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 470-71. 130.

7 Februar (1341.] Bergen. H[akon) etc. Saker þess at sira Hauarder raadsmader aat Nunnusetre. hæfir kært firir oss. at Narfue a Slindum. a væghna kono sinnar. hællder hann ok klaustrett þar bok pæiri er sira Eghmunder hallte gaf adernæmfdoin stad j. testamentum sitt. Þui er þat sannr vili vaar. ok fulkomet bod til þin. vndir mæssosonghs pinu. at pu lesir firir honom þetta vaart bref. slæmfnande honom æin tima. annan lima. ok pridia tima med alyktar domne. manadar slæmfnu til vaar fra þæim deghi er han hæfir þetta vaart bref heyrt. med testamenti brefe sira Eghmundar fyrnæmzt. suarande þa sira Hauar. firir oss. til adernæmfdar akæro, ok þess flæira er hann a sialfs sins væghna æder aðrær menn æighu ok mægho. med loghum til hans tala ok þui testamento heyrir til. ok at þu hafer þetta vart bod med fullnaðe gort þa sent oss aftr þelta vaart bref insighlat med þinu insighli æftir vaart. so ok tak opett bref vndir godra manna insighlum. Þæira sem hia ero. sia. ok hæyra pina framfærd j. þesso vaaro ærende. ok sent oss þat aftr med þesso. ok til sannenda etc. 1 er gort var j Biorgwin miduikudaghen neesla æftir Kyndils mosso. a pui aare er lidit var. vt prius.

(9) Se ovenfor No. 108.

(Biskop Haakon) anbefaler Jon Skotle, Skrædder i Bergen, til at erholde

Hjælp af Biskop Eirik af Stavanger for at faa Ret over Sira Snare Gunnarsson, der sidder inde med hans Hustrues Gods.

Ester Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn, i Univ. Bibl. i kbhyn.

131.

23 Februar [1341.]

[Bergen.]

Ad dominum Erichum episcopum Stawangrensem. Jon Skotr. skraddare j. Biorgwin teede oss ok oft teet hæfir med kwæinkrande kærslo. at han æi reetto nær. ne logh fær vm godz kono sinnar. af sira Snara Gunnarssyni. so sem bref hans ok skilriki þar vin gort vattar. pui bidium ver yder. kærligha. sem ver træystum ok. at per monur gera. at laater penna mann retto na ok æi sins rettar lengr þarnazst. ne hin syndsamligha glædizst. af sinni þriotsko. gerer þetta æftir þui. sem þer vilir. at ver vid ydra menn gerim ef þer kunnu vaar .j. slijku æðr mæiro viðrþurfwa. Goeymi yder gud iamfnan. Skrifwat in profesto Mathie apostoli. anno quo supra.

132.

(Biskop Haakon) erklærer sig beredt til at yde Sira Isak den Hjælp, hvorom (Erkebispen?) nylig men ikke, som denne har troet, engang för har tilskrevet ham, og takker for den Godhed, han har vist denne Mand.

Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.

[blocks in formation]

Þeer skrifuaðor oss nest. vm sira Ysak. at ver mættem honom æina hwæria hiollp væita. Gato peer ok j brefe yðru. at yder minti. at þeer hæfdir oss vm hans ærende fyrmæir skrifuat. saam ver hwarke. ne fænghom ydart bref vm þetta fyr en nu, skulum ver po j. pesso. ok ollu odru. æftir mætte. ydra boen. sem bod hallda. ok þokkum yder af hiarta. þan goduilia sem þeer til hans hafuer. ok vitir til sanz. at ver skulum honom æftir æfnom hialpa. Tidenðalaust er her flest allt. vttan slijkt sem ver hyggium. ok vitum. at sira Botolfuer kan yder sæghia. bioder til vaarr vm ydarn vilia. er bunir ok viliughir æi sijðer en skyldughir. vilium ok skulum. þat gerna gera, sem yder mæghi væl lijka. yder ok ydarn stelt. goymi gud allzualldande med sinum nadom. nu ok jamfnan. Skrifuat j. Biorgwin. vij jdus Maij. anno quo supra.

(Biskop Haakon) tilskriver Biskop Eirik af Stavanger angaaende Pavens Afgjörelse af hans Strid med Abbed Eirik (af Utstein), hvilken han raader ham at modtage med Erbödighed, men tilbyder sig, hvis han finder den altfor haard, at söge istandbragt et andet Forlig med Abbeden.

Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 722-23. (Trykt m. Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 160-61. Jfr. Dipl. Norv. IV No. 212-15 og Langes Klosterhistorie (2 Udg.) S. 379-82.)

« AnteriorContinuar »