445. Engelbrekt Lafrenssön erkjender, at han var tilstede ved et Jordebytte, hvorved Svenung Asmundssön overlod sin Broder Vebrand 11⁄2 Markebol Jordi Ruden mod dennes Andel i Tufte (i Opdal i Numedal). Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. [c. 1500.] [Opdal.] Thes kennes jahc Engilbrich Lafarenzson med thetta mith opna breff adh i[agh] v[ar] ner horde och saagh oppa ad Svenvgh Asmvnzson byitthe iordom widh Vebrandh Asmvnzson broder sin ffeek. tha fforenemder Vebrand halff annad markaboll iordh j Rwdennæ ffore then Ivtthbord som han atthe j Tvffthvm med allom them Ivthom och Ivnnendom som thi ligger och ligith haffuer jffra ffonna och nyio och thil sannind her wm henger iagh mith incigle ffore thetta breff som giorth war degi och are som ffore segger. To Lagrettemænd i Numedal kundgjöre, at Thorgils Thorkelssön erkjendte at have solgt til Thorgils Thorgeirsson sin egen (men ikke sine Börns) Halvdel i Gladheim (i Veglid) og det halve Kvernestöd m. m. samt at have modtaget Betalingen. Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger, utydeligt. (Jfr. m. en Afskrift fra 17de Aarhundrede sammesteds. Se ovenfor No. 436). 446. 5 Oktbr. 1501. Gladheim. Ollum mannom som thetta breff see eller høre sender Torgwls Torkilsson oc Tordh Lidwardhsson lagrettesmen i Nummadal q. g. oc sina kunnuct gørendhe at wi worum (a) Gladhim som ligger i Weglidh sokn i Nummadal tisdagh næst epter Michilsmesso dagh anno domini md primo kendis tho Torgwls Torkilsson met hio oc handh at han haffwat selt Torgwls Torgeirsson helthan i Gladhim i iiii huso landh sin iordhe eke sin barnes iordhe f[ro]n seg oc sina [ergum1) erwingha oc ater wnder aternemd[an] Torgwls oc hans erwingha til ewerdeligh eigho met allom thum luthom oc lundhom som ther ligger oc legit haffwer fron forno oc nja wthan gars oc innan met fiske oc fylghe oc alle adra weidstadh oc allunghes okerlausan før harium mannom oc halffwo quarne stødh som ligger til Gladhim oc syster luth i Skrøke oc før bitalat fyrst penningh oc øpst oc alle the som koupa ther kom. til sannind hengha wi wort incigle for thetta breff som giort war dagh oc ara før seger. (1) Igjen udslettet. Mons Monssön, Prest paa Rollag, og Thord Lidvardssön, Lagrettemand sammesteds, kundgjöre en Overenskomst mellem Thorgils Thorgerssön og Thorgils Thorkelssön angaaende Salget af Halvparten af Gardar (Gaarder) i Veglid Sogn i Numedal og Betalingen derfor. Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, utydelige. 5 Decbr. 1501. 447. Myklestuge. Ollum mannom som thetta breff see eller horæ sender Magnz Magnsson p(re)ster a Rollagh oc Tordh Lidwardhsson lagrettesman i the sama stad q. g. oc sina kunnuct gørendhe at wi worom, i Myklæstugho som ligger i Weglidh sokn i Nummadal [sunnudag før Niclasmesso dag' anno domini md primo soghom oc hørdhom handh bandh ther(e) oc aff en halffwo Torgwls Torgersson oc aff adra halffwo Torgwls Torkilsson. kendes tho fornepmde Torgwls i the samma handh bandh at han haffwat selt aternempde Torgwls helthen Gardhar som ligger i Weglidh sokn i Nummadal fron seg oc sina erwingha oc ater wnder aternempde Torgwls oc hans erwinghe til ewerdeligh eigho met allom thum luthom oc lundhom som ther til ligger oc legit haffuer fro forno oc nya wthan gards oc innan oc allunghes akerlausan før haurion mannom oc for bitalat fyrst penningh oc øpste oc alle the som koupa ther kom. til sannind hengha wi wort incigle for thetta breff som giort war dag oc ara før seger. (1) Fratilskrevet over Brevet med Henvisning hertil. 448. Diderik Henrikssön i Lödöse beder Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, om Fred for Hr. Jöns i Spitalen, saadan som der er tilstaaet andre, der have haandganget ham; han vil til Gjengjæld stadig være ham til Tjeneste. Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike.) Brevform; Kvartark m. Spor af 3 forskjellige udvendige Forseglinger. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 459). [Vaaren 1502.1] Lödöse. Venlig oc odmiwkelige helso nw oc altid forsend met gud. Ma i withe kere herre ath her Jøns i Spittalen hafde bud til mik nw strax met thenne samme bondhen swa at jak skulle wara budh til ider til thet besthe swa at han motthe nywthe sama fridh som Alleheredh oc andre heredh nywthe som ider hauer hand ganghet oc swa som the godhe klerke nywthe som i forscrefne hered boo oc swa som her Lares war by oc her Hans i Fesberg som oc hawe Konongh geld ath han matthe nywthe then same deel oc wilkor som the nywthe tho wil han wara ider vndersatte oc til wilia nath oc dag hwar han kan formaa beder [herre2 iak ider kere herre atj wythe oc ramer han(s) beste thet er hans storlige tro til ider kere herre wille i wel gøre oc biwdhe honnom til ath han motthe kome sielff til ider oc j sit beholt ighen heller i willen biwdhe mik ath jak biwdher honnom ider wilia til ther wil jak mik altid gerna efter retthe. Her met ider gud befalendis oc riddher sancte Jørien oc er jak altid redheboen gøre huat ider liwft er. Screfuet j Lødese formiddag j dag som klocken slo x. Didrik Henricson. Udskrift. Erlig oc welbørdog herre her Henrich Kromedich hofues-man pa Bogehws met kerlig sendis thetta breff. (1) Eller Sommeren 1497? (') igjen udslettet. - To Lagrettemænd i Mandal kundgjöre, at Halstein Matthissön solgte til Gudthorm Alfssön hele Ro (nu Rod) i Halshaug Sogn i Kallelands Skibrede og oppebar Betalingen. Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Seg mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 848). 449. 22 Mai 1502. Halshaug. Ollom monnom them som thetta breff see eller høyre sendher Trondh Gwnnerson (och) Erich Torkielson logretes men j Mandhal q. g. och sina kwnnwgh gorande ath wi warom aa Halsogh kirkiæ gard swnnedaghen nest efther sancte Halwordh dagh anno dominj mdii saghom och hordom aa ath their heldho handhom saman aff eino j Gwttorm Alfson en aff andhre Halstein Matisson war thet theris handherband ath Halsten fod seldhæ Gwttormæ Alffson alth Roo som lygher j Halsoghæ sokn och j Kallelandh skypreidhæ frelsth och akerlawsth med lvthwm och lvndo(m) som til lygher och leghith haffwer fra fornæ och nygio wtthen garss och jnnan iiii honstawer j myllom. jtem for withen i mamatheleigho som ther jnthet til kommer. Jtem kendis och Halsten fod haffwa wpboredh fystæ penyngh och systhæ som j kawp theire kom. Tyl sanendh hengia wy war jnsygla for thetta breff som giorth war dagh och ar som fyr sigher. Egil Eystenssön pantsætter 3 Markebol Jordi Thveten i Vesterdal i Brunkebergs Sogn til Orm Ledulfsson som Böder for dennes afdōde Broder. Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. 1 No. 1083). 450. 29 Juli 1502. Flatdal. Thet kennes iak Eil Estensson at iak sætther Orm Ledwiffsson jjj marka bol jorder j Tvedten j Vestherdal som liggher j Bruggabiærssokn effther sin broder gud hans saal nade fræls oc hemhult for huarium manne med lutum oc *luningom som til liggher oc leget haffuer med fiske oc fygle oc alle veide stadom vttan gardz oc jnnan fran ffordom Eil oc vnder ffordom Orm oc hans rette arui(n)ge til everdelegæ eigo oc thet kendes iak for huarium mane oc til mera saninde herom tha hengom vi vor jnsigle fœre thetta breff som giort varj Fflatdal *om in die sancte Olaue som sa heta Kolff Helgesson oc Otaff Pethersson anno dominj m d ij.o Hr. Henrik Krummedige beretter sin Hustru, Fru Anne Rud, om sin Reise, og at Bōnderne i Vettehered have haandganget ham og lovet at mode for Akershus; selv vil han den fölgende Dag drage for Tunsberg og beder Fru Anne og hendes Fader at have godt Tilsyn med Slottet (Baahus) og Fogderne. Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 46–47). 30 Juli 1502. 451. Korshavn. Wenlig oc kerlig hilssen fforsent met gud. Vide mo tw kære hustry, at sa som wij skildis at, tha bleff jek then nat i siøen, oc annet dagen kom jek jnd i Wetthe herret oc hadde nær kommet til slags met en hoff bønner, dock giorde the then deell, som jek war begærende aff them, oc haffue handganget mig oc sagt at the wille leffue oc dee met mig pa wor nadige herres vegne oc skulle the gøre ith tall ffolck wt, oc modhe mig ffor Agerss hwss, oc acther jek j dag nest gutz hielp oc drage for Twnsbergh, oc gøre mit beste ther som wor nadige herre thror mig till, bedher jek tig kære hustry at thw seer well til slottet met thin ffadher oc met ffoiddherne, som tw wist at oss liggher bodhe mackt pa, Jek will se till pa myn syæ at oss skall jnthet skadhe, her met tig gud befalendis oc sancte Oluff koning til ewigtiidh. Scriffwit i Korshaffn løerdagen nest effther sancte Oluffs dag anno dominj m d secundo vndher mit indzeylæ. Hinrick riddere Udskrift: Erlig oc welbiirdig qwinnæ ffry Annæ Rudz (1) Rettet hertil fra: Aghersshuss. 452. Hr. Henrik Krummedige tilskriver sin Hustru, Fru Anne Rud, om forskjellige Anliggender, mest vedkommende Slottet og Lenet, og beretter, at Almuen har haandganget dem, hvor de hidtil ere komne; idag skulle de underhandle med Almuen i Omegnen af Oslo og derpaa strax begynde Beleiringen af Akershus. Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). 3 er tha tag them til tig, oc bedher jek tig kære Annæ at tw seer well [ill slottit met thin fadher, for illebrand oc forrædhelssæ som tw wist at oss liger storlige [ma]ckt vppa, at tage oss ware ffore, oc lader foiddhernæ komme jnd aff lænet hues deell som wterloffw[it] oc jgen stor. Oc mo tw wide kære Annæ at almwgen haffwer handganget oss pa wor nadige herris wegne sa lang(t) som wij haffue en framfareth oc wille nw j dag tinge met then almwge her er om kring, oc wille strax j dag drage her for slottit, oc gøre wort beste oc bewisse oss som wor nadige herre thror os tiill, kære Annæ forfar thw nogher 14 August 1502. Oslo. Wenlig oc kerlig hilssen fforsent met gud. Viide mo thw kæræ Annæ, at jek ffick nw thin scriffuelsse som tw screfft mig till om wor nadige herre, oc om the læn thw scriffwer om, tha mo thw [lade bestoidh' [ramme wort beste ther met som tw wist oss liggher mackt pa, til gud wil jek kommer hiem igen, Som thw scriffwer om thet smøør tha mo thw selff betemmæ ther met, oc fforseith oc ram wort besthe ther met, oc at wij kwnne fa penninge oc klædhe jgen met thet snareste, oc er ther noget ydhermere smør som thw kant ombære fra slottet, thet mottw oc sieliæ, oc er ther noger aff swennæ som haffue jcka ffoith penninge tha lad them faa til skellighed aff hues deell ther kommer jnd aff lænæt oc kommer ther nogher gode karlæ som willæ thiene for klædhe oc penninge som tw vist myn ganningh ærende om wor nadige herre, tha biudh mig thet till, oc alle andræ Hinrick riddere. Udskrift: Erliig oc welbiirdig qwinnæ Annæ Rwdz dotther |
0 Opiniones Las opiniones no están verificadas, pero Google revisa que no haya contenido falso y lo quita si lo identifica Escribir un comentario |