forscreffne stycke. Datum Roskildis anno domini mcdxvj dominica proxima ante festum beati Martini episcopi et confessoris.

Orig. paa Perg. i Geh. Ark 3 Segl hænge under.

Jens, udvalgt Biskop i Roskilde, lover Kong Erik at holde det Forlig, som var indgaaet med ham af Provst og Kapitel i Roskilde om Kjøbenhavns Hus med dets tilliggende.

For allom mannom, som thettæ breff see eller høre læses, bekenne wy Jenis meth gudz nathe electus j Roskilde, at æffter thet at wor nathughe herre koning Erik meth gudz nathe Danmarks, Swerigis, Norgis, Wendis oc Godis koning oc hertugh i Pomeren deythinget oc ouer enæ ær wordhen meth hedherlich prowest ok capittell j Roskilde vm Køpendehaffns hws meth thes tilliggelse, huilke deythingen wy siælffue ouer wore, før æn wy till Roskilde kyrke keesde wordhe, tha stadhfæste wy meth thette wort opne breff then samme deythingen j alle synæ punctæ ok articlæ oc loffue ok jætte forscreffne wor nadhughe herre koning Erik etc. forscreffne deythingen atholde stadugh, fast ok wbrodelich vden alt archt widh wor sanninde oc godhe tro. Oc thes till mere wissen og sanninden oc høghre bewaringe hænge wy wort incigle meth wiliæ ok witscap ffor thettæ breff, som giffuit ær j Kopendehaffn aar effter wors herres byrdh thusende fyrehwndreth vppa thet sextende vppa sancti Brictij dagh, som biscop ok confessor war.

Biskoppens Segl, der er aftrykt i D. Mag. V. 289, hænger under. Orig. paa Perg. i Geh. Ark. Tidligere trykt i D. Mag. V. 259–60.

Omnibus presens scriptum cernentibus Jacobus dei gracia episcopus Gardensis, frater Nicolaus Thome, custos Roskildensis, et frater Nicolaus Fynbo, gardianus jbidem, salutem in domino sempiternam. Nouerint vniuersi, nos sub anno domini mcdxvij ipso die sancte Agnetis in domo capitulari Roskildensi presentes fuisse, vidisse, legisse ac diligenter examinasse litteras sanctissimi in Christo patris ac domini domini Celestini pape tercii sub vera bulla plumbea more Romane curie non rasas, non abolitas, non cancellatas nec in aliqua sui parte carentes, tenorem, qui sequitur, continentes. Celestinus episcopus. OSV. se Nr. 2. Datum anno, die et loco supradictis.

2 Segl hænge under, det første fattes. Orig. paa Perg. i Geh. Ark. En omtrent ligelydende Vidisse af samme Dag er over Pavebrevet Nr. 40.

Alle the som thetta breff see æller horæ, helse wy Jechop meth gudz nathæ biscop i Grønland, brother Nyels Thomesson, custos aff Grabrøthere i Roskildæ, oc brother Nyels Fywnbo, gardien i same stæd, ewinnelich meth gudh. Wi kungøre thet alle mæn nærwerendes oc kommeskulendes, at vnder wors herre aar thusend firehundred oc vppa thet syttende aar vppa sancte Agnetes dagh, ther heligh juncfru ar, waræ skickede fore os vppa capittels hws i Roskildæ hetherlicæ herræ, som ar Laurens Jensson, dæghen j Roskildæ, oc capittel j samme stædh oc fræmbore breff fore os meth hele jnciglæ oc wscadde j alle stedh aff mistenkelse, ludendes vppa deythingen vm Kopendhaffn, som halneth oc begrepen war mellem mechtigh førstæ oc herræ herre Erik meth gudz nathæ Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Godes koning oc hertugh j Pomeren, vppa then ene sithæ, oc prowest Cristiern oc capittel i Roskilde, vppa then annen sithæ, ordh fran ordh, som hær effter følger: I gutz naffn, amen OSV. som Nr. 101. Til hwes thinges widhnebyrdh wy hænge wore jncigle fore thetta breff. Giuet aar, dagh oc stædh, som fore screffuet ær.

3 Segl hænge under. Orig. paa Perg. i Geh. Ark.

105.

3 Feb. 1417. Dom i Striden mellem Kong Erik og Biskoppen i Roskilde, om Biskop Niels med Rette eller Urette havde faaet Kjøbenhavn efter Kong Valdemars Død, at 12 gamle sælandske Adelsmænd skulle afgjøre, hvem det tilhører, og dette skal staa fast, indtil Kjøbenhavn afvindes en af Parterne ved retslig Kjendelse.

For allæ mæn thette breff see ællær høre wy Pæther meth gudz nadæ j Lund, Jenes j Vpsalæ, arkebiscopæ, Jenes j Odensæ, Jacob j Aslo, Nafnæ j Aors, biscopæ, oc Niels, abbed j Soer, Axel Pæthersson, Predbyørn aff Podebus, Erik Nielsson, Thryweth Haas, Jenes Grym oc Ywæn Bryskæ, rydæræ, ewinnelighæ helsnæ meth wor herre. Kungora wy allæ mæn nærwærændæs oc kommeskulændes, ath æftær thy ath alderwerdæste oc høgeste førstæ, wor nadelige herre, herre Erik, Danmarkes, Sueriges, Norges, Wendes oc Godes konung oc hertugh j Pommern, pa en sydæ, oc hederlyghe fader, biscop Jenes oc capitel j Roskilde, pa en annen sydæ, om then delæ oc teltal, the hafdæ mellem them om Købmanhafnæ, bodæ oss tolff fornefndæ, ath wy then sammæ sagh ændæ skulda oc domæ ther om æftær landzloff thet rætæstæ, wy kunnæ, æftær swodanæ wylkor oc daftyngenæ, sosom thet daftynge breff wthwiser, thet the pa bodhæ sydæ besegleth hafdæ j Roskilde vpæ then samme tydh for oss nær

wærændæs hafdæ, sosom meth thet samme daftynges breff wel bewises kan. Oc war tha forneffndæ alderwerdestæ forstæ konungs Eriks teltalj swodanæ maadha, ath han hafdæ ræt ath hafuæ j synæ wæræ Købmanhafwen, fordy ath biscop Niels, fordom j Roskilde biscop, fyk thet æy meth rætæ æftær landzloff æftær kunge Waldemars dødh. Hæræ om moth swaredæ fornefndæ biscop Jens oc hans capitel, ath biscop Niels fornefndæ fyk forscreffne Købmanhafwæn meth rætæ æfter kunge Waldemars dødh, oc fordy burda hanom oc hans capitel thet j wæræ ath hafwæ. Om thesse sagh blefwæ the weth rætæ weth oss tolff fornefndæ oc bodæ oss hæræ om en ræt ath seyæ æfter bægæs theres teltal oc swar oc som theres daftynges breff wthluder æfter landzloff. Oc æftær thy ath wy theræs wylyæ oc telseyelsæ maate j thesse stykkæ æy om modh staa oc weder seyæ meth lyghæ, afnamede wy oss mellem them, som før ær safdh, en rææt ath seyæ meth swodane wylkor, som førræ æræ safdæ. Oc ware wy sammen oc thenktæ thet ower, thet lygeste wy kunnæ oc funnæ wy thet swo æftær landzloff oc daftynges breff, som før ær skreweth, ath tolff welbornæ sannendrye aldernæ oc bofastæ mæn j Syælænd oc aff them, sagen bæst kunnæ wydæ oc sannen om sporyæ, skulæ meth theres swarnæ edh sannendæ seyæ oc sannelyghæ ændæ, hwath hællær biscop Niels aff Roskilde fornefndæ fyk Købmanhafuen meth rætæ æfter landzloff æfter konung Waldemars dødh, oc æy togh thet med wældæ, oc biscopen aff Roskilde bør thet j wæræ ath hafuæ, tel thes thet wynnes hanom aff meth landzloff, ællær oc fornefndæ biscop Niels æy fyk Købmanhafwen meth rætæ æfter landzloff æfter konung Waldemars dødh, nwm han togh thet meth wældæ, oc konungen aff Danmark bor thet j wæræ ath hafuæ, so længe thet wynnes hanom aff meth landzloff. Oc hwem the fornefndæ tolff tel sweryæ oc tel domæ forscrefne Københafuen ath hafuæ j synæ wæræ, thæn domæ wy oc tel at hafue j synæ wæræ, so længe thet wynnes hanom aff meth rætæ, som for ær skreweth. Oc j thesse forscrefne madæ hafue wy tolff fornefndæ forscrefne sagh tel oss taghet oc ænd æftær wort bæstæ samwydh og landzloff. Gyordh oc skreweth j Kebenmanhafuen efter wor herres aar thusende firæhundreth pa det syttinde, vpa sunte Blasij dagh. Oc ath swo ar dæythinghet, ræteth oc gyordh, som for staar, hafue wy fornefndæ tolff woræ entseglæ for thette breff hængd tel wydnebyrdh.

Seglene Nr. 2, 3, 8, 9, 11, 12 fattes. Orig. paa Perg. i Geh. Ark. Tidligere trykt i D. Mag. V. 290-91.

106.

19 Febr. 1417. Kong Erik tilstaar at have modtaget af Biskoppen i Roskilde Kjøbenhavns Hus og By, som de vare tildømte ham af Biskopper, Prælater og 6 Riddere af Rigens Raad, at beholde saa længe, til de afvindes ham efter Lands Lov. Desuden skulle Parterne komme sammen til Mikkelsdag med 12 af Rigens Raad, der skulle afgjøre Sagen efter Lands Lov, og det de dømme, skal den tabende rette sig efter.

Wy Erik aff guts nathæ Danmarcs, Sweriges, Norges, Wendes oc Godes koning oc hertugh i Pomeren, helse alle mæn, som thettæ breff see eller høre læsæ, ewinnelicæ meth wor herre, ok kungøre wi alle mæn, at wi kænnis meth thetta wort opnæ breff, at wi Køpmannehaffns hws oc byy i ware wære haue fangit aff hetherlich father biscop Jens aff Roskildæ meth hans capittels raeth oc wilghæ, swasom thet war oss tildombd aff siex biscope ok prelate ok aff siex riddere aff righens raeth, j swadane made, at wi scule thet haue i wære swa lenge til thet wynnes os aff meth rætta efter landzlagh. Item scule oc wele wi, fornæffnde koning Erik oc biscop Jens, vm Mychelsmesse nu nest kommer sammen kome i Købmannehafn meth beggis ware alle tiltale, rættichet oc bewisning oc bliwes ther weth rætta weth thesse tolff aff righens raeth, som her effter screffnæ staa. Først hetherlicæ fathre meth gudh oc herre, Pether ærkiæbiscop i Lund, Jens i Othensie, Boo i Arws, Pether i Ripe, Pether i Wendelsysel oc Laghe aff Wiborgh, biscope, oc welborne mæn oc herre, Jens Dwe, Predbern aff Podbusch, Axel Petherson, Erik Krummedighe, Erik Niellsson oc Iwen Bryskæ, riddere, hwilke fornæffnde tolff wi fornæffnde koning Erik scule sammen komme til fornæffnde stadh Kopmannehafn i swadane made, at the fornæffnde tolff scule os meth rættæ effter landzlagh atskilghe oc ræt vm sighe effter beggis ware alle tilltale, rætticheet oc bewisning vm fornæffnde Køpmannehafns hws oc byy meth theres tilliggelse, som ther aff rættæ bør til at ligge, jnnen kyndelmøsse, som ther næst efter følgher. Oc hwilken ware the forscreffne tolff rættichet oc eghendom tha til finne oc døme til fornæffnde Kopmannehaffns hws oc byy oc tilliggelse, som forescreuet staar, han scal thet beholde oc haue til ewinnelicæ æghe. Er thet tha swa, at fornæffnde Køpmannehafns hws oc byy oc tilliggelse, som forescreuet staar, oss æller ware effterkomere koninge i Danmarc pa righens weghne Danmarcx finnes oc domes till aff the tolff, som forescreuet ær, tha scule wi oc wore effterkommere koninge i Danmarc thet haue oc beholde til kronen i Danmarc til ewinnelicæ eghe vden noghers gensigelse. Er thet oc tha swa, at the fornæffnde tolff finne oc dome, som forescreuet ær, forescriffne biscop Jens eller hans effterkommere

biscope i Roskilde fornæffnde Køpmannehafns hws oc byy ok tilliggelse, som forescreuet ær, till pa hans kirkens weghne, tha scal han oc hans effterkomere biscope i Roskilde thet haue oc beholde vppa hans kirkens weghnæ til ewinnelicæ æghe, vden noghærs gensigelse. Ok scule oc wele wi fornæffnde koning Erik æller wore effterkomere, vm wi her forinnen aff gaa, thet gudh forbiwthæ, æller hwa fornænde Kopmannehaffns hws oc byy oc tilliggelse, som foreschreuet ær, tha i wæræ aff oss hauer, vden noger hinder æller længer toffring, tha genisten fornæffnde Køpmannehaffns hws oc byy oc tilliggelse, som forescreuet ær, friit oc vmbewarit igen andwordhe fornæffnde biscop Jens æller hans effterkomere biscope i Roskilde, vm thet worther hanom tilfunnet oc tildømbd meth rættæ effter landzlagh, som fores creuet staar. Item scal then ræt fynnes oc fræmsighes aff thesse tolff, som forescreuet staar, jnnen then fores creffne tiid kyndelmosse vden noger toffring æller gensighelse. Ware thet swa, at noger aff thesse forescrefine tolff doeth bleue her forjnnen aller siwgh, æller j lofflicht hinder eller forfall tha ware, tha scule wi bothæ taghe een beschethen dandeman j then stadh igen aff then samme staet, som han wor æller ær, ther døther, siwgher æller i lofflicht hinder eller forfall ær. Alle thesse forscreffnæ stycke oc articlæ oc hwert serdeles stathugæ oc fastæ at holde, wilkore wi oss oc wore effterkomere pa wor gothæ troo effter wor ytherstæ formughe, ok till mere wisse oc bewaring tha lade wi hænge wort secretum fore thetta breff meth wort raetz jncigle till widnesbyrth, som her effterscreffnæ sta, swasom ær hetherlicæ fathræ meth gudh oc hærræ, Jens, ærkiæbiscop i Vpsale, Jechop i Oslo, Aslac i Berghen, Naffna i Westræarus oc Magnes i Abo, biscope, Nyels, abbet i Soræ, Andbiørn, prowest i Berghen, oc welbornæ mæn Andhers Jechopson, wor hoffmæster, Waldemar Bydelsbagh, Swen Stwre, Cristiern Nyelsson, Niels Gostafson, Endrid Erlandsson aff Lossno, Aghe Laxman, Benedictus Poggewisch oc Axel Andersson, riddere, Jens Laurensson oc Steen Basse, aff wapn. Giuet aar effter gudz byyrd thwsende fiiræhwndrethæ vppa thet sottende, fredaghen næst fore sanctæ Pethers dagh jn cathedra.

19 Segl hænge under. Orig. paa Perg. i Geh. Ark.

Wy Jens Dwe oc Swen Sture, riddere, gore widerlicht oc openbar alle the, som thenne screfft høre eller see, oss effter wor heres fothelsses aar thusende firehwndrethe vpa thet attende aar, vpa sancti