oc hans ootta, oc sialfra sinna saloþorf, æi sijðr en menzsko liggia nott med deghi j. mode oc modes husum, tempranoe hwarke sik med drykken, ne drykkin med sik, vttan þa offyltir æighi at æins af honum vttan iamfast, þat sem þunghare er, af vræinum anda, gera þa alla vloflega luti, sem lofwaðr være, hwarke gudi, hæilaghre kirkiu ne sialfum ser þyrmande j þui æinu gleðiandezst sem vgledi er, at þæir mæghi firir litslar saker, eðr enghar, sinum iamkristnum, mæin, saarsauka, eðr med ollu dauda væita, æighi meir j. þui þyrmande hæilaghre kirkiu, ne kirkiugordum, er aller þurfwa j. sijna þorf, til at renna, en oðrum stoðum aalmennileghom, er enghin mætte til slikra uðaða polazst, ne lofwazst. Er flestom monnum kunnight, j. þessom stad, vm sira Þorstein leighuprest aat Kroskirkiu er skommu var j. Marikirkiugarde, særðr, skemor, oc driughum til vlifwis meidðr þo at ver þykkimzst nokora rijd vmboret hafwa, oc po efter lata leita sem frammazst, ef nokor eðr nokorer vildi þessa sinna afbrota kennazst, oc til ifirbota snuazst, vid gud, oc þann er þæir mæiddu, pa finnum ver po mikin þæirra vhentleika oc vskynsemi j. þuj, at þæir skammazst j þess aughliti sik reetsleida oc bæta, er þæir æighi skammadozst med sliku gudelaste oc ofbelldi reita, Nu af þui, at ver meghom med engho mote, vttan vaarrar ofmykillar abyrgdar þuilika vlydni med ifirdylmande aughum, eðr vliodans œyrum þeghiande vmlijda, þa gerom ver allum godom monnum kunnight, at þæir oc hwær þæirra er j þesso vðaða værki vaaro stadðr kunnir eðr sanner falla oc fallet hafwa, j bann af siaulfw verkinu, pui biodom ver allum soknarprestom j. bonom pæirra banne at lysa, med ringdum klokkom oc stœyftum kærtom sunnudagha oc aðra hælgha dagha, þar til er þæir vilia sik reethlæida, firirbiodande þæim alla kristinna manna samnoytslu, bæde j kirkiu, oc vttan lœynilegha oc openbærlegha, Vilium ver oc, at þæir viti at ænghi klaustrmenn, ne prestar megho þæim af þesso banne loysa, vttan þæir einir er pafwen hefir þar serlegha oc hæimilegha valld tilgefwit. oc til sannenda her vm settom ver vaart jnsighli firir þetta bref er gort var j. Biorgwin, in festo Donati episcopi et martyris, a pui are, vt prius. (Biskop Haakon af Bergen) takker Biskop (Eirik) af Stavanger, fordi han har reconcilieret Mariekirken og dens Kirkegaard og ydet to Chorsbrödre Hjælp ved deres Reise til Throndhjem, samt beder om at erholde noget Jern overladt tilkjöbs. Eft. Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Trykt med Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 131-32. Jfr. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 329.) 118. 14 Oktbr. [1339']. Ad episcopum Stawangrensem. Bergen. Gud þakke yðr et(c).2 ver vilium æftir mætte þakka. alla goda luti oss teeda. namfnlegha þokkum ver yðr mæde yðra, er þer hofdur neest firir oss .j. Biorgwin. reconcilierande Marikirkiw ok hennar kirkiu gard med sama hætte pokkum ver yðr dygd ok hoefwersko er per teedor brædrom varom nest, er þæir foro j. ærendom varom til Prondheims sira Hauarde. ok sira Haldore3. værem ver biðiande j naudsyn vaara. at þer leter oss. eina lest jarns firir fullt andvyrdi j hwæriu ok hwærn dagh. er þer vilir kraft hafwa. vildi þer so væl gort hafwa pa hefdim ver gærnazst her tekit. af swæinum yorum. sem nu nest ero komande. af Soghne. haghade oss bæzst tæint jarn ok þo tokom ver gerna, at þat se lurks jarn so mykitt sem þer þykizst mægha aflætazst. vili per nokorn lut til vaar bioda. pa vilium ver þatt gærnsamlegha gæra. goymi ydr gud nu ok jamfnan. Skrifwat j. Biorgwin. aat vetrnaattom, anno quo supra. (1) Henfört til dette Aar uagtet Blyants-Paaskriften 1338 paa Apogr., da ogsaa flere andre udaterede Breve, som i Barth, rigtigen staa ved 1339, bl. Apogr. ere henförte til 1338; Mariekirkens Reconciliation er rimeligst at sætte i Forbindelse med den i foreg. Brev omtalte Vanhelligelse og er maaske foregaaet under Biskop Haakons Fraværelse fra Bergen fra Midten af August 1339 (Dipl. Norv. VIII No. 120-23). (2) Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 116-17, 124. (3) Kan neppe gjælde Provincial conciliet 1338 (jfr. Dipl. Norv. IV No. 235), da dette ikke blev afholdt (Dipl. Norv. VIII No. 113). Biskop Haakon af Bergen underretter Indbyggerne i Os og Framnes Kirkesogne om, at han atter har taget deres Sogneprest Sira Peter til Naade og paalægger dem at vise ham Lydighed og betale ham de skyldige Afgifter. Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msser. Barth. IV (E) S. 452-53. (Se ovenfor No. 110-14, jfr. ogs. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 328). 119. 24 Novbr. 1339. Bergen. Hakon etc.1 senor allum monnum j. Oos ok Framnes kirkna soknom þeim sem þetta bref sea eðr hæyra. q. g. ok sina. ver vilium, at per vitir. at askilnaðr saa. sem veret hefir vm rijdir millim vaar ok sira Petrs soknarprestz ydars er nu ollungis suæfðr ok til lykta endaðr okkar j. millim ok hofum ver tekit han aftr vndir vaarar naaðr ok miskunnar valld. þui er þat vaar sannr vili. ok bod at þer ser fyrnemfdom sira Petre lydnir ok eftirlater, græidir ok gooduiliugir j. allre skyldu sem þer eroo ydrum rettom soknarpreste ok andleghom fodur. skyldugir hwart þat ero tiunder, landskyldir eðr annar reettr ok skylda er prestrentonne hoyrir her till aat forno ok nyiu vitande til sanz, at ver skulum swo eftirsia vid þa sem her kunna þriotsker vm verda. at honum luka æighi sina skyldu at odrum skal verda til viðrsionar. var þetta bref gort j. Biorgwin a Katerine mosso æftan sub anno domini mo. ccc. tricesimo nono. (1) Se ovenfor No. 108. Simun, Prest i Alda, og 3 andre Mænd kundgjöre, at de vare tilstede i Efter Vidisse af 10 Aug. 1588 i Bergens Museum (No. 132.) Alle 3 Segl mangle. Alda. Ollum monnum þeim sem þ(e)tta bref sea æder høyra senda Simun prester i Alda Jostein Arnarszon Hakon broder hans Erlinger a Harinum q: g. ok sina yder gerum mer kunikt at mer warum i hia saaum ok høyrdum a i kirkiune i Alda dagin nesta firir festum Fabianj et Sebastianj a einu are ok xx rikis varns virdulegs herra Magnusar med guds miskun Noregs Suia ok Gota konungs er Juar a Rake reiknade firir Olafe Ogmundar (syni) bæde weitslur affoll ok audnir er fyrst veitsla x. m. m. leigu. Jtem afoll i Nesdale inra vij m. m. leiga: Jtem i yttra Nesdale xj y Bø xviij y Hugrenne iij y Hellisettre ijij ok þueggia pueitna leiga. Jtem i Breidingj iij m. m. leiga, Jtem i Sande iij y Pyuin viij y Seten sex y Afleinum iij y Medallenum v: y meira Sundj iiij y Huamme siu y Brekkobals m. m. leiga, [En j1 Myklabost iiij y Grytin m. m. leiga: Beinanese ij y Laukin v y Bruaruollum iij y Skarpsteinum iij y Elgellum m. m. leiga. Jtem audnir i Haugrennj iij y Bryggium iiij y Soleimum ij y Sannese iij y Rustum iiij y Birgisdaler iiij. Jtem fatekkir Ericer sanger v m. m. leiga, Siugurder hafer firir iij Siugurder Gudridarson firir iij Olafer keiper firir ij Ragnildar Þofua kona firir ij Jngeriid m. m. leiga, Loden firir sex Bardr Meldibein firir ij Kolbein Vikapunger firir m. m. leiga Halstein bratter halffs annars Solueig firir iiij Juar a Brekku h. atta Ogmunder firir iiij Ændrider firir v Kolbørn firir iij Serkir a Laukin m. m. leiga Kalfuer firir m. m. leiga, Jwar gys firir vj Halfuard firir v Erlinger øyker firir ij. þessare reikning hans goruan ok varar ok vorar hiauero ok einga adra sannare at vare vitendt settum mer firnemdr men var indziglj firir þ(e)tta bref er giort var a firnemdum degj ok are sæm fyr segir. Vij efftherscreffne Poueld Helieszen Bergens och Gulatings laugmand Lauris Hanszen och Hans Findzen horgemeistere vdj Bergenn giøre witterligt ad vij haffuer grandgiffuelig besictit och offuerlest eit gamelt pergamens odels breff som vid thette breff er vidfest liudendes ord epther ord som thenne forscreffne vdcopie formelder. Till sandingen herom henger vy vore signetter neden paa thette breff som er schreffuet y Bergen aar mdlxxxviij thend x Augustj. Bagpaa: Lest paa Stryenn tinng thennd 28 Septembris anno (15)97. — Lest i lougmanndens huus i Bergenn thend 12 Nouembris Anno 1599 neruerendes Pouell Hellieszen lougmand Jacob Willomszen Michell Jenszen borgemestere och Raszmus Pederszenn raadmand i Bergen. (1) Fra [ tilskrevet i Margenen. (2) Mangler nu. Biskop Haakon paalægger Steinar, Prest paa Olhus, under ellers paafölgende Straf at sörge for, at de Bestemmelser efterleves, som ifjor bleve givne til Fordel for Sira Sigurd paa Re i Anledning af lidt Skade, men hvoraf han hidtil lidet eller intot Gavn har havt dels paa Grund af Kirkens Leilændingers Trods og dels paa Grund af Steinars Vrangvillighed. Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Se ovenfor No. 116). 121. 28 Marts [1340]. Bergen. Ver H. etc.1 hæilsom per Steinar prester a Olhusum. ver hofum vndrstaðet at skipan su sem ver gerdom j. sumar vid sira Sighurd a Re saker þess mykla skada. sem vard hia honom. hefir honom til litils eðr enskis gagns komet, firir vlydni þæira ok priotsko vid os. sem a bua kirkiu iordunum her. ok nokot so saker þinnar firirgongu ok aeggian med pa. pi er þat sannr vili var ok fulkomet bod til pin. ok so til þæira. at sira Sighurdr komezst aat ollu pui. sem honom brestr j. pi. sem ver honom gafwom. ok bref vart fyr þar vm gort vaattar. vttan allt hinder ok motemælghi. vitande til sanz. ef þu eðr þæir firirsma þetta vart bod so sem annat fyr. at ver skulum so eftirsia. at odrum skal værda til eftirsionar sidarmæir, skrifwat j. Biorgwin. vo kal. Aprilis anno domini quo supra. (1) Se ovenfor No. 108. Biskop Haakon anbefaler Broder Thorvald af Videy Kloster, der har opholdt sig nogen Tid hos ham, til Biskop Jon af Skaalholt, og beder, at han maa faa Tilladelse til at komme tilbage til ham, om han skulde önske det. Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 148 No. 53). 122. 26 Juni [1340.] Ad dominum Johannem Skaloholtensem. Bergen. Vyrduleghom herra ok andaleghom bræðr sinum herra Jone med guðs miskun. biskup j. Skalahollte sænor Hakon med samre miskun biskup j Biorgwin q. g. ok brodorleghan kærleika. brodr Porwalðr af Videyar klaustri hefir dwallst hia oss vm nokora stund ok haft sik j. ollu sinu aathæfwe ok framfærd j. varom garde. sem æinom godom manne ok spokum ber til. pui bidium ver at þer later han niotande verda. firir alla sina dyghligha ok audmiuka þionostu. oss viliulegha teeða. j þui sem ver villdum han kraft hafwa ok þeghar honom lijkar med ydru orlofwe ok abota sins til vaar aftrkoma skal han vælkomen væra so lenghi sem honom lijkar. ok laater han lidughan til vaar koma þeghar han krefr orlof af yor, gerom ver gernsamlega þat yðr væl lijkar. ok bioder til vaar traustlega. Gœymi yor gud ok hans signada moor vttan ænda. Skrifwat j Biorgwin in festo sanctorum Johannis et Pauli martyrum. anno quo supra. (Biskop Haakon) anbefaler Maleren Thoraren, der har opholdt sig nogen Tid hos ham og vil vende tilbage næste Aars Höst, til Biskop Jon af Skaalholt og beder denne være ham behjælpelig med at erholde sit Gods af Hr. Eirik (Sveinbjörnssön) og de andre, som sidde inde dermed. Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 148 No. 54, Dipl. Norv. VII No. 155 og fölg. No.; se ogs. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 307-9). 123. [26 Juni 1340.] Ad dominum Johannem Skaloholtensem. Bergen. Poraren pentur hefir dwallst hia oss vm nokora tima. j va rom ærendom ok gort vaar bod viliulegha j þui sem ver hofum han kraft. ok vil gæra ærende siin ok hitta vini sina a Islande. pui later han niotande værda. vaars bœnastaðar. hialpande honom til. at han fae sijt godz af herra Æiriki. ok þeim odrum sem þess ero handhafwe. hefir han iaattat oss. at han skal aftr til vaar koma. aat odru hausti. Gœymi yor (gud) jamfnan. Bioðr til vaar traustlega. skrifwat vt prius. Biskop Haakon anbefaler sin Svend Thoraren Eirikssön til alle Dannemænds, geistliges og kongelige Ombudsmænds Hjælp med Tilbud om Gjentjeneste. Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E), S. 463–64. (Se foregaaende No.) |
